XI Det er allerede bevist… Livet er sorgfuldt! Men vi har lært at elske sorgen for at kunne elske livet! For ved at elske sorgen har vi lært at kæmpe. Og i kamp – i kamp alene – er vores glæde ved livet. At blive hængende halvvejs er ikke vores opgave. Halvcirklen symboliserer det ældgamle […]
Vi er allerede – socialt set – gledet ned af den afgørende skrænt, og der er ingen mulighed for at vende om. Alene det at forsøge, ville være en forbrydelse. Dog ikke nogen storslået og ædel forbrydelse. Men en vulgær forbrydelse. En forbrydelse som er mere end blot ubrugelig og nytteløs. En forbrydelse imod vore […]
Krigen er gået over, og har vasket historien og menneskeheden i tårer og blod, men epoken er forblevet uforandret. Det er disintegrationens epoke. Kollektivismen er døende, og individualismen har endnu ikke fået fodfæste. Ingen ved hvordan de skal adlyde, og ingen ved hvordan de skal kommandere. Men på trods af alt dette, er det, for […]
Hvor er den episke kunst, den heroiske kunst, den højeste kunst, som krigen lovede os? Hvor er det frie liv, det nye daggrys triumf, middagstimens pragt, solens festlige stråleglans? Hvor er forløsningen fra materielt slaveri?
Krigen! Husker du den? Hvad har krigen skabt? Dette: Kvinden solgte sin krop og kaldte prostitutionen ”fri kærlighed”. Manden, som ”undveg militærtjeneste” for at producere ammunition og prise krigens overlegne skønhed, kaldte sin fejhed: ”fintfølende snuhed og heltemodig list”. Denne person som altid levede i ubevidst skændsel, i fejhed, i ydmyghed, i ligegyldighed og kraftløse […]
Hvad har krigen fornyet? Hvor er åndens heroiske forvandling? Hvor har de hængt de nye værdiers fosforescerende skrifttavler? I hvilket tempel ligger de hellige amforaer af guld som indeholder de højeste og kreative heltes lysende og flammende hjerter? Hvor er den nye storslåede dags pragt? Skrækkelige floder af blod vaskede jorden og oversvømmede alle verdens […]
Da borgerskabet havde knælet til højre for socialismen i demokratiets hellige tempel, strækte de sig afklarede ud på forventningens senge og sov sin absurde fredfyldte søvn. Men proletarerne, som havde mistet sin lykkelige uskyld ved at drikke den socialistiske gift, råbte op fra venstre side og forstyrrede det idiotiske og kriminelle borgerskabs rolige søvn. I […]
Hvis den døende demokratiske (bourgeoisi-kristne-plebejiske) civilisation lykkedes udjævne det menneskelige sind og benægte alle højere åndelige værdier som overgår den, så lykkedes den – heldigvis – ikke at udjævne forskellene mellem klasser, stænder og forskellige grader af privilegier, som forblev – som vi allerede har nævnt – splitrede alene over mavens spørgsmål. Eftersom maven – […]
Kristus var en selvmodsigende misforståelse fra evangelierne. Han var et trist og sørgeligt fænomen som opstod af forfald, som fødtes af hedensk udmattelse. Antikrist er den sunde søn af alt det dristige had som Livet i hemmelighed har næret ved sit eget frugtbare brøst under mere end tyve århundreders kristent herredømme. Fordi historien vender tilbage. […]
Under den demokratiske civilisations triumf blev den religiøse hob glorificeret. Eftersom den med sit indædt anti-individualistiske demokrati er ude af stand til at forstå det, nedtrampede den det anti-kollektive og kreative ”Jegs” heroiske skønhed. De borgerlige tudser og proletariske frøer greb hinanden i hænderne i fælles åndelig smålighed og modtog fromt nadveren fra blykoppen med […]