Anarkistisk Individualisme i den Sociale Revolution
Se også biografien om Renzo Novatore af Enzo Martucci
Renzo Novatore var pseudonym for den italienske anarkist Abele Rizieri Ferrari som fødtes den 12. maj 1890 i Arcola (en landsby i La Spezia) i en fattig bondefamilie. Eftersom han nægtede at indordne sig under skolens disciplin forlod han skolen efter få måneder og vendte aldrig tilbage. Selv om hans far tvang ham til at arbejde på gården, ledte hans stærke vilje og tørst efter viden ham til at blive en selvlært poet og filosof. Han udforskede disse emner uden for de grænser som sattes af skolesystemet og læste allerede som ung Stirner, Nietzsche, Wilde, Ibsen, Baudelaire, Schopenauer og mange andre med et kritisk sind.
Fra 1908 og frem så han sig selv som anarkist. I 1910 blev han anklaget for at have sat ild på en lokal kirke og sad tre måneder i fængsel. Året efter var han på flugt i flere måneder fordi politiet eftersøgte ham for tyveri og røveri. Den 30. september 1911 blev han arresteret for vandalisme. I 1914 begyndte han at skrive for anarkistiske blade. Han blev indkaldt til hæren under første verdenskrig, men deserterede fra sit regiment den 26. april 1918 og blev den 31. oktober dømt af en krigsret til døden for desertering og højforræderi. Han forlod sin landsby og gik under jorden mens han fortsatte med at udbrede det væbnede oprør mod staten.
Den 30. juni 1919 blev han forrådt af en bonde efter en opstand i La Spezia. Han blev dømt til ti år i fængsel, men blev frigivet et par måneder senere i den generelle amnesti. Han tilsluttede sig igen den anarkistiske bevægelse og deltog i forskellige oprørsforsøg. I 1920 blev han igen arresteret, denne gang for et bevæbnet overfald på et våbendepot ved flådens kaserne i Val di Fornola. Nogle måneder senere var han fri igen og deltog i endnu et oprørsk vovestykke som slog fejl på grund af en stikker.
Sommeren 1922 standsede tre biler fyldt med fascister foran det hus hvor han boede med sin kone og to sønner. Fascisterne omringede huset, men Novatore jagede dem på flugt med granater og lykkedes undslippe. Endnu en gang gik han under jorden.
Den 29. november 1922 gik Novatore med sin kammerat Sante Pollastro ind på en kro i Teglia. Tre carabinieri (italiensk militærpoliti) fulgte efter dem. Da de to anarkister ville forlade kroen åbnede de tre carabinieri ild. Den ledende officer dræbte Novatore, men blev selv dræbt af Pollastro. En carabinieri flygtede, og den sidste tiggede Pollastro om nåde. Anarkisten undslap uden at skyde ham.
Renzo Novatore skrev for mange anarkistiske blade (Cronaca Libertaria, Il Libertario, Iconoclasta!, Gli Scamiciati, Nichilismo, Pagine Libere) og debatterede med andre anarkister, deriblandt Camillo Berneri. Han udgav et blad kaldet Vertice, som desværre er gået tabt. I 1924 udgav en individualistisk-anarkistisk gruppe to pamfletter med hans skriverier: Al Disopra dell’Arco og Verso il Nulla Creatore (Mod Det Kreative Intet).
(Oversat fra Wolfi Landstreichers introduktion til hans engelske oversættelse af Mod Det Kreative Intet.)