Category Archives: Tekster

En afslutning?

Retten til at dømme mig nægter jeg alle dem som ikke forstår mine længslers røst, mine trængslers råb, min ånds baner, mit sinds sorg, mine ideers begejstring og min tankes kvaler. Kun jeg forstår alt dette. Vil du dømme mig? I orden! Men du vil aldrig dømme mit virkelige jeg. I stedet vil du dømme det “mig” som du selv har opfundet. Når du tror at du har fået fingrene i mig for at knuse mig, så er jeg der borte, leende i det fjerne.

Benzin på bålet stopper, i hvert fald for den nærmeste fremtid, og der vil ikke blive lagt nye tekster og oversættelser op på siden.

Det eksisterende materiale vil efterhånden blive lagt op på Det anarkistiske bibliotek, for at gøre det let tilgængeligt. Under dette arbejde bliver teksterne gennemgået og evt. fejl rettet, så de nyeste/bedste versioner vil være at finde på biblioteket.

E-mailen vil stadigvæk blive tjekket en gang imellem.

Anarki og kaos

BPB

Hvad Jeg Ikke Er – NH (Benzin På Bålet)

Mit oprør begynder med et nej.

Nej til udnyttelsen, nej til herredømmet.

Oprørets styrke er dette kompromisløse nej.

Fra alle sider kræves der at jeg forklarer mig i positive vendinger: ”Ja, du er imod alting, men hvad vil du have i stedet for?”

Intet. Eller jeg skulle kunne sige: alt. Muligheden for alt. Fraværet af samfundets og hierarkiernes tvang er netop intet i dine øjne, men dette fravær er blot betingelsen for alt det andet. Og i fraværet af samfundets tvang har dette andet ingen bestemt form eller skikkelse, men består blot af utallige og uberegnelige individuelle viljer til at leve på sin egen måde. At leve for sin egen skyld, og ikke for samfundet eller for sit ideal. Derfor er det ikke blot meningsløst at forsøge at uddybe hvordan et liv uden autoriteter kunne se ud, det er også det første skridt mod at skabe nye autoriteter til at erstatte de gamle: nye idealer og samfundskonstruktioner.

Så hvad vil jeg have? Continue reading

Lad Ilden Sprede Sig – Nogle Oprørsmagere

bilerBPB har modtaget følgende:

PDF

Plakat 1

Plakat 2

Plakat 3

Lad Ilden Sprede Sig

En analyse af den seneste tids bilbrande og et forslag til intervention

De seneste par måneder har en ret almindelig hændelse i de svenske forstæder spredt sig som ukrudt i samfundsfredens have og taget form som en navnløs og upolitisk revolte. Den simple handling at sætte ild på en bil har netop på grund af sin enkelhed ladet sig reproducere i småbyer såvel som i storstæder, på begge sider af Øresund, i segregerede såvel som i centrale, rige og velintegrerede bydele. Alt fra enkeltstående hændelser til (hvad der lader til at have været) synkroniserede/koordinerede aktioner på flere steder i samme by. Fra samfundets side har politiet, brandvæsenet, medierne, politikere og diverse eksperter udtalt sig og lovet eller foreslået en række forholdsregler som ikke bare har som formål at stoppe bilbrandene, men i almenhed øger repressionen mod dem som ikke vil rette ind i ledet. Med denne tekst vil vi ydmygt analysere situationen og foreslå et indgreb i denne konflikt mellem anonyme individer og samfundet. Et anarkistisk indgreb som hverken har plads til politik eller forhandling. Sådan som vi ser det er det eneste vi har at tabe på det, den bekvemmelighed som har forhindret os i at være de første til at stryge tændstikken. Continue reading

Det Navnløse Oprør – I.G. (Benzin På Bålet)

Anarkismens styrke er dens udelelige program, udeleligt på grund af sin enkelhed: Intet herredømme. Jeg har ingen interesse i at gradbøje dette mål eller mit begreb om frihed, eller i at se det som en skala hvor jeg kan befinde mig nærmere eller fjernere friheden. Det har intet at gøre med en anarkistisk forståelse af frihed. Som det er blevet sagt, så er vi for frihed, ikke mere frihed. Vi er for ødelæggelsen af lænken, ikke for dens forlængelse.

Staten og magthaverne er gennem politikere og medier hurtige til at kræve at en kamp bliver forklaret på en rimelig måde, at den stiller nogle klare krav – hvoraf en del kan overtages af magthaverne og integreres i det bestående samfund i form af reformer, forbedringer og finjusteringer – og at den deles op i nogle afgrænsede felter som f.eks. økonomi, uddannelse, flygtningepolitik, etc., felter som staten har udviklet en overlegen evne til at forvalte.

Selv hvis en kamp fra begyndelsen er udelelig, altså ikke umiddelbart går at dele op i de på forhånd eksisterende kategorier, og dermed uforståelig for de som ønsker at herske over os, blot et navnløst oprør som ikke stiller nogle politisk håndterlige krav, så har staten sjældent svært ved at finde nogen som er parat til at forklare årsager og mål for en masse individer som de aldrig har mødt – arrogancen er enorm – og formulere nogle krav som kan håndteres af staten, de nuværende magthavere og de som drømmer om at erstatte dem. Venstrefløjen, fra inderst til yderst, er selvfølgelig det ultimative formeringssted for denne parasitiske og velmenende art, men det samme gælder alle former for organisationer (fagforeninger, politiske, religiøse, etc.) som snylter på de som udnyttes af kapitalisterne. Anarkister har bestemt heller ikke holdt sig for gode til dette grundlæggende politiske spil: at forsøge at repræsentere kampe, som har eller kunne have udviklet sig uden for de rammer og målsætninger som staten tilbyder, for at øge sin politiske indflydelse, det vil sige kapacitet til at forvalte masserne.

Et oprør som dannes uden for og nægter at indordne sig under de forudbestemte kategorier undgår den evige demokratiske cirkel af de udnyttedes integration i udnyttelsen, når det nægter at forklare sig overfor magthaverne og nægter at degradere sin vrede til nogle forståelige krav. Jeg skylder faktisk ikke samfundet nogen som helst forklaring på mit oprør. Det opstår af tusinde grunde som alligevel kun får kraft i et punkt: min udelelige vilje til ikke at lade nogen herske over mig. Derfor er det et navnløst oprør som ikke kan underkastes nogle organisationer eller ideologier, og som ikke kan tvinges ned i magthavernes kategorier. Det kan aldrig tilfredsstilles af reformer på det ene eller det andet område, for det er selve den ide at nogen bør forvalte mit liv som jeg gør oprør imod. Continue reading

Boganmeldelse: Willful Disobedience – Wolfi Landstreicher

Wolfi Landstreicher: Willful Disobedience

Ardent Press 2009, Engelsk, 304 sider.

Willful Disobedience (WD) var et magasin som blev udgivet af den amerikanske anarkist Wolfi Landstreicher mellem 1996 og 2006. I 2009 samledes teksterne i denne ganske solide bog på over 300 sider. I WD udforskede og fremførte Wolfi Landstreicher en individualistisk og oprørsk anarkisme som ikke går på kompromis med nogen former for tvang og undertrykkelse, heller ikke de som eksisterer inden for anarkistiske subkulturer, og holdt altid fokus på den totale omvæltning af samfundsforholdene; en revolution som ikke er et mål i sig selv, men som er forudsætningen for ethvert menneskes frihed til at bestemme over sit liv og sine forbindelse med andre individer – med Wolfi Landstreichers ord: en kollektiv bevægelse hen imod individuel realisering.

Continue reading

Oprørsk Anarkisme – En Introduktion

factory3Vores introduktion til insurrektionære ideer findes nu som en pamflet på 8 sider. Nem at printe og sprede til alle dine kammerater!

Oprørsk Anarkisme – En Introduktion

“Det som vi først og fremmest har behov for at organisere er angrebet på det bestående samfund. Derfor har vi ingen interesse i de forskellige organisationer som udlægger sine programmer for en fremtidig samfundsorganisering. De udfører et meningsløst arbejde. I en anarkistisk situation organiserer individer sig frit med hinanden sådan som de ønsker og har behov for, og kan organisere sig i store eller små grupper alt efter hvad de anser for mest passende. Mere behøves der næppe at siges om fremtidens samfundsorganisering. Det vigtige er at skabe de forhold hvorunder decentraliseret og autonom selvorganisering af livet kan begynde at udvikles. Disse forhold kalder vi for anarki og de opnås ved et konstant og offensivt oprør mod alle autoriteter.”

Alt Skal Bort – I.G. (Benzin På Bålet)

7uyuNår jeg ser tilbage på min rejse med anarkismen, så kan jeg se at det som først bevægede mig, og som stadig er min kilde til kamp mod samfundet, ikke er utopien om et lykkeligt samfund, nej, tanken giver mig nærmest gåsehud. Det er derimod det anti-sociale, hadet mod alle autoriteter, alle normer, al flokmentalitet, mod skole og arbejde, mod alt som forvrænger os til normale mennesker, mod alt som får os til at udholde slaveåget, og ikke mindst mod det samfund som har adskilt mennesket fra naturen og ødelagt dem begge ved denne adskillelse, som er mit brændstof. Continue reading

Insurrektionær Anarkisme: En Introduktion – Benzin På Bålet

anarchistspeechDen insurrektionære* anarkisme er et forslag til anarkistisk kamp og organisering. Den bygger på nogle principper som vi mener er brugbare for de der ønsker at føre en anarkistisk kamp baseret på individuel autonomi, et mangesidet socialt sammenstød, decentralisering og øjeblikkelig forbedring og glæde i kampen. Den er først og fremmest en metode, og fastslår derfor ingen bestemt vision af et fremtidigt anarkistisk samfund, men på den anden side indebærer dens forslag til kamp og organisering netop en samtidig oplevelse og udfoldelse af anarkistiske ideer og de kampe som gør dem mulige. Continue reading