Tag Archives: Massimo Passamani

Gensidig Anvendelse: Relationer og Revolte hos Max Stirner – Massimo Passamani

I panoramaet af Stirner-studier er der på mange punkter tavshed – tavshed der, som det ofte er tilfældet, siger mere end ord. En sådan tavshed omgiver Stirners reflektioner over temaet mellemmenneskelige relationer, reflektioner som former en genuin samlivsteori. Som bekendt indeholder sektionen „Mit Samkvem” i „Den Eneste og Hans Ejendom” hans tanker om relationer. Stirner lagde stor vægt på beskrivelsen af de forhold som den Eneste opretholder med andre, hvilket den omfattende plads som han tilegner emnet også viser (det er faktisk det længste kapitel i bogen). Ikke desto mindre er „Mit Samkvem” formodentlig den mindst udforskede del af Stirners værk. Den er i hvert fald den mindst forståede; en misforståelse som Stirner allerede selv fremhævede i sit svar på Szeligas, Feuerbachs og Hess’ kritik af „Den Eneste og Hans Ejendom”.1

Efter min mening indebærer en dybdegående granskning af spørgsmålet om relationer hos Stirner ikke blot at studere det som muligvis er den vigtigste del af hans tænkning, men også at konfrontere Stirners mest betydningsfulde temaer fra et anarkistisk perspektiv (et perspektiv som tydeligvis ikke udtømmer deres kompleksitet). „Mit Samkvem” indeholder hans beskrivelse af ejendom (og derfor kritikken af staten, af Proudhon og af kommunisterne), forslaget om at forenes i egoisternes forening (og derfor fordømmelsen af partiet, samfundet og i almenhed hierarkisk orden), og skelnen mellem oprør og revolution (og derfor forskellen på ødelæggelse og reformation af det bestående). Continue reading

Boganmeldelse: Willful Disobedience – Wolfi Landstreicher

Wolfi Landstreicher: Willful Disobedience

Ardent Press 2009, Engelsk, 304 sider.

Willful Disobedience (WD) var et magasin som blev udgivet af den amerikanske anarkist Wolfi Landstreicher mellem 1996 og 2006. I 2009 samledes teksterne i denne ganske solide bog på over 300 sider. I WD udforskede og fremførte Wolfi Landstreicher en individualistisk og oprørsk anarkisme som ikke går på kompromis med nogen former for tvang og undertrykkelse, heller ikke de som eksisterer inden for anarkistiske subkulturer, og holdt altid fokus på den totale omvæltning af samfundsforholdene; en revolution som ikke er et mål i sig selv, men som er forudsætningen for ethvert menneskes frihed til at bestemme over sit liv og sine forbindelse med andre individer – med Wolfi Landstreichers ord: en kollektiv bevægelse hen imod individuel realisering.

Continue reading

Brændstof nr. 2

rope“Ideer er blot redskaber som individet kan anvende for sin egen frigørelse, men de kan lige så gerne blive nye fængsler, identiteter, som individet bøjer sig under. Vi har lige så lidt brug for en insurrektionær ideologi som vi har for den forstenede vensterfløjsanarkisme som slæber sig mod sin egen grav. For den som er bevidst om sin egen individualitet og er parat til at fundere over og sætte i handling en virkelig bane imod frihed kan ideerne, i stedet for at være ideologiske fængsler, være brændstof som sporer mod endnu uopnåede mål.”

Pamflet: Brændstof nr. 2

Læs på skærmen: Brændstof nr. 2

Brændstof nr. 1

Oversættelser lavet af BPB fra august til oktober 2015 er nu samlet i en pamflet som er lige til at printe ud.

Brændstof nr. 1

“Disse tekster er interessante fordi de fremhæver individet som det grundlæggende element i anarkismen og fordi de blasfemisk og uforfærdet angriber al moral og alle begrænsninger. De påpeger at individet kæmper for sin egen skyld og at al venten kun forlænger slavetilstanden. Oprøret er her og nu for den som gør sit liv til sit eget. Det er ideer som vi gerne vil (gen)introducere i den danske anarkistiske debat og praksis.”

Flere samlinger kommer efterhånden som vi oversætter nyt materiale.

Kroppen og Oprør – Massimo Passamani

Hele den vestlige civilisations historie kan læses som et systematisk forsøg på at ekskludere og isolere kroppen. Siden Platon er den på forskellige tidspunkter blevet set som en tåbelighed at kontrollere, en impuls at undertrykke, en arbejdskraft at organisere eller noget ubevidst at psykoanalysere.

Den platoniske adskillelse af krop og sind, en adskillelse som udføres til fuldstændig fordel for sidstnævnte (“kroppen er sjælens gravkammer”), ledsager til og med tankens tilsyneladende mest radikale udtryk. Continue reading

Ord, Rettigheder og Politiet – Massimo Passamani

Ord, Rettigheder og Politiet

af

Massimo Passamani

Retten til ytringsfrihed er en løgn. For det første fordi den er en rettighed, og som sådan kan den kun forstærke magten hos dem der har autoritet til at bevillige eller anerkende den (hvilket er det samme). For det andet fordi den bliver sat i kraft når muligheden for at samtale, at sige noget til nogen som er i stand til at forstå, ikke længere eksisterer. Med andre ord opstår den bagefter, når den tilstand som den prøver at beskytte allerede er undertrykt. For det tredje fordi den er separeret fra den praktiske mulighed for handling, og derfor kun er en abstraktion som tjener andre abstraktioner. Frataget den ilt som kun relationer og konfrontationer, og dermed kommunikation og eksperimenteren, sikrer dem, forbliver ideer kraftesløse, gispende efter luft på kysten af meninger som snakker om alt og intet ændrer. Jeg vil gerne udtrykke nogle tanker om dette sidste aspekt. Continue reading