Author Archives: Benzin på Bålet

En afslutning?

Retten til at dømme mig nægter jeg alle dem som ikke forstår mine længslers røst, mine trængslers råb, min ånds baner, mit sinds sorg, mine ideers begejstring og min tankes kvaler. Kun jeg forstår alt dette. Vil du dømme mig? I orden! Men du vil aldrig dømme mit virkelige jeg. I stedet vil du dømme det “mig” som du selv har opfundet. Når du tror at du har fået fingrene i mig for at knuse mig, så er jeg der borte, leende i det fjerne.

Benzin på bålet stopper, i hvert fald for den nærmeste fremtid, og der vil ikke blive lagt nye tekster og oversættelser op på siden.

Det eksisterende materiale vil efterhånden blive lagt op på Det anarkistiske bibliotek, for at gøre det let tilgængeligt. Under dette arbejde bliver teksterne gennemgået og evt. fejl rettet, så de nyeste/bedste versioner vil være at finde på biblioteket.

E-mailen vil stadigvæk blive tjekket en gang imellem.

Anarki og kaos

BPB

Mod Det Kreative Intet, Kpt. XI-XII – Renzo Novatore

XI

Det er allerede bevist…

Livet er sorgfuldt!

Men vi har lært at elske sorgen for at kunne elske livet!

For ved at elske sorgen har vi lært at kæmpe.

Og i kamp – i kamp alene – er vores glæde ved livet.

At blive hængende halvvejs er ikke vores opgave.

Halvcirklen symboliserer det ældgamle »ja og nej«.

Livets og dødens impotens.

Det er socialismens cirkel, cirkelen af medlidenhed og tro. Men vi er ikke socialister…

Vi er anarkister. Og individualister, og nihilister, og aristokrater.

For vi kommer fra bjergene.

Fra nærheden til stjernerne.

Vi kommer fra højderne: for at le og forbande!

Continue reading

Mod Det Kreative Intet, Kpt. X – Renzo Novatore

Vi er allerede – socialt set – gledet ned af den afgørende skrænt, og der er ingen mulighed for at vende om.

Alene det at forsøge, ville være en forbrydelse.

Dog ikke nogen storslået og ædel forbrydelse.

Men en vulgær forbrydelse. En forbrydelse som er mere end blot ubrugelig og nytteløs. En forbrydelse imod vore ideers kød og blod.

Continue reading

Det Anarkistiske Bibliotek

BPB har modtaget følgende:

Velkommen til det anarkistiske bibliotek!

http://da.theanarchistlibrary.org

Her kan du finde tekster på dansk om anarkisme og beslægtede emner, samt biografier og andet historisk materiale om anarkister.

Du er meget velkommen til selv at tilføje nye og gamle tekster til biblioteket!

Venlig hilsen bibliotekaren
bibliotekaren (at) riseup (dot) net

Mod Det Kreative Intet, Kpt. IX – Renzo Novatore

Krigen er gået over, og har vasket historien og menneskeheden i tårer og blod, men epoken er forblevet uforandret.

Det er disintegrationens epoke.

Kollektivismen er døende, og individualismen har endnu ikke fået fodfæste.

Ingen ved hvordan de skal adlyde, og ingen ved hvordan de skal kommandere.

Men på trods af alt dette, er det, for den som ved hvordan man lever frit, stadigvæk en afgrund.

En afgrund, som kun kan fyldes med ligene af slaveri og autoritet.

Krigen kunne ikke fylde denne afgrund. Den kunne kun grave den dybere.

Men hvad krigen ikke kunne gøre, må revolutionen gøre.

Krigen har gjort menneskene mere dyriske og plebejiske. Grovere og grimmere.

Revolutionen må gøre dem bedre.

Den må forædle dem.

Hvad Jeg Ikke Er – NH (Benzin På Bålet)

Mit oprør begynder med et nej.

Nej til udnyttelsen, nej til herredømmet.

Oprørets styrke er dette kompromisløse nej.

Fra alle sider kræves der at jeg forklarer mig i positive vendinger: ”Ja, du er imod alting, men hvad vil du have i stedet for?”

Intet. Eller jeg skulle kunne sige: alt. Muligheden for alt. Fraværet af samfundets og hierarkiernes tvang er netop intet i dine øjne, men dette fravær er blot betingelsen for alt det andet. Og i fraværet af samfundets tvang har dette andet ingen bestemt form eller skikkelse, men består blot af utallige og uberegnelige individuelle viljer til at leve på sin egen måde. At leve for sin egen skyld, og ikke for samfundet eller for sit ideal. Derfor er det ikke blot meningsløst at forsøge at uddybe hvordan et liv uden autoriteter kunne se ud, det er også det første skridt mod at skabe nye autoriteter til at erstatte de gamle: nye idealer og samfundskonstruktioner.

Så hvad vil jeg have? Continue reading

Gensidig Anvendelse: Relationer og Revolte hos Max Stirner – Massimo Passamani

I panoramaet af Stirner-studier er der på mange punkter tavshed – tavshed der, som det ofte er tilfældet, siger mere end ord. En sådan tavshed omgiver Stirners reflektioner over temaet mellemmenneskelige relationer, reflektioner som former en genuin samlivsteori. Som bekendt indeholder sektionen „Mit Samkvem” i „Den Eneste og Hans Ejendom” hans tanker om relationer. Stirner lagde stor vægt på beskrivelsen af de forhold som den Eneste opretholder med andre, hvilket den omfattende plads som han tilegner emnet også viser (det er faktisk det længste kapitel i bogen). Ikke desto mindre er „Mit Samkvem” formodentlig den mindst udforskede del af Stirners værk. Den er i hvert fald den mindst forståede; en misforståelse som Stirner allerede selv fremhævede i sit svar på Szeligas, Feuerbachs og Hess’ kritik af „Den Eneste og Hans Ejendom”.1

Efter min mening indebærer en dybdegående granskning af spørgsmålet om relationer hos Stirner ikke blot at studere det som muligvis er den vigtigste del af hans tænkning, men også at konfrontere Stirners mest betydningsfulde temaer fra et anarkistisk perspektiv (et perspektiv som tydeligvis ikke udtømmer deres kompleksitet). „Mit Samkvem” indeholder hans beskrivelse af ejendom (og derfor kritikken af staten, af Proudhon og af kommunisterne), forslaget om at forenes i egoisternes forening (og derfor fordømmelsen af partiet, samfundet og i almenhed hierarkisk orden), og skelnen mellem oprør og revolution (og derfor forskellen på ødelæggelse og reformation af det bestående). Continue reading

Lad Ilden Sprede Sig – Nogle Oprørsmagere

bilerBPB har modtaget følgende:

PDF

Plakat 1

Plakat 2

Plakat 3

Lad Ilden Sprede Sig

En analyse af den seneste tids bilbrande og et forslag til intervention

De seneste par måneder har en ret almindelig hændelse i de svenske forstæder spredt sig som ukrudt i samfundsfredens have og taget form som en navnløs og upolitisk revolte. Den simple handling at sætte ild på en bil har netop på grund af sin enkelhed ladet sig reproducere i småbyer såvel som i storstæder, på begge sider af Øresund, i segregerede såvel som i centrale, rige og velintegrerede bydele. Alt fra enkeltstående hændelser til (hvad der lader til at have været) synkroniserede/koordinerede aktioner på flere steder i samme by. Fra samfundets side har politiet, brandvæsenet, medierne, politikere og diverse eksperter udtalt sig og lovet eller foreslået en række forholdsregler som ikke bare har som formål at stoppe bilbrandene, men i almenhed øger repressionen mod dem som ikke vil rette ind i ledet. Med denne tekst vil vi ydmygt analysere situationen og foreslå et indgreb i denne konflikt mellem anonyme individer og samfundet. Et anarkistisk indgreb som hverken har plads til politik eller forhandling. Sådan som vi ser det er det eneste vi har at tabe på det, den bekvemmelighed som har forhindret os i at være de første til at stryge tændstikken. Continue reading

Det Navnløse Oprør – I.G. (Benzin På Bålet)

Anarkismens styrke er dens udelelige program, udeleligt på grund af sin enkelhed: Intet herredømme. Jeg har ingen interesse i at gradbøje dette mål eller mit begreb om frihed, eller i at se det som en skala hvor jeg kan befinde mig nærmere eller fjernere friheden. Det har intet at gøre med en anarkistisk forståelse af frihed. Som det er blevet sagt, så er vi for frihed, ikke mere frihed. Vi er for ødelæggelsen af lænken, ikke for dens forlængelse.

Staten og magthaverne er gennem politikere og medier hurtige til at kræve at en kamp bliver forklaret på en rimelig måde, at den stiller nogle klare krav – hvoraf en del kan overtages af magthaverne og integreres i det bestående samfund i form af reformer, forbedringer og finjusteringer – og at den deles op i nogle afgrænsede felter som f.eks. økonomi, uddannelse, flygtningepolitik, etc., felter som staten har udviklet en overlegen evne til at forvalte.

Selv hvis en kamp fra begyndelsen er udelelig, altså ikke umiddelbart går at dele op i de på forhånd eksisterende kategorier, og dermed uforståelig for de som ønsker at herske over os, blot et navnløst oprør som ikke stiller nogle politisk håndterlige krav, så har staten sjældent svært ved at finde nogen som er parat til at forklare årsager og mål for en masse individer som de aldrig har mødt – arrogancen er enorm – og formulere nogle krav som kan håndteres af staten, de nuværende magthavere og de som drømmer om at erstatte dem. Venstrefløjen, fra inderst til yderst, er selvfølgelig det ultimative formeringssted for denne parasitiske og velmenende art, men det samme gælder alle former for organisationer (fagforeninger, politiske, religiøse, etc.) som snylter på de som udnyttes af kapitalisterne. Anarkister har bestemt heller ikke holdt sig for gode til dette grundlæggende politiske spil: at forsøge at repræsentere kampe, som har eller kunne have udviklet sig uden for de rammer og målsætninger som staten tilbyder, for at øge sin politiske indflydelse, det vil sige kapacitet til at forvalte masserne.

Et oprør som dannes uden for og nægter at indordne sig under de forudbestemte kategorier undgår den evige demokratiske cirkel af de udnyttedes integration i udnyttelsen, når det nægter at forklare sig overfor magthaverne og nægter at degradere sin vrede til nogle forståelige krav. Jeg skylder faktisk ikke samfundet nogen som helst forklaring på mit oprør. Det opstår af tusinde grunde som alligevel kun får kraft i et punkt: min udelelige vilje til ikke at lade nogen herske over mig. Derfor er det et navnløst oprør som ikke kan underkastes nogle organisationer eller ideologier, og som ikke kan tvinges ned i magthavernes kategorier. Det kan aldrig tilfredsstilles af reformer på det ene eller det andet område, for det er selve den ide at nogen bør forvalte mit liv som jeg gør oprør imod. Continue reading