Livet i dag er alt for småt. Det er tvunget ind i roller og forhold som reproducerer den bestående samfundsorden, det fokuserer på det ubetydelige, på det som kan måles, prissættes, købes og sælges. Butiksejernes og sikkerhedsvagternes fattige eksistens trænger ind overalt, og det virkelige liv, det ubundne liv, livet uden andre grænser end vor egen formåen, eksisterer kun i oprøret imod dette samfund. Derfor bevæges de af os som ønsker en ubunden eksistens, livet levet i fulde drag, til handling, til at angribe de institutioner som tvinger os til at leve så ubetydelige liv. Continue reading
Monthly Archives: December 2015
Krig på Kniven – Kapitel IX
Bed os ikke om formularen som skal åbne verdener for dig med en enkelt stavelse som en tør grens knæk. I dag kan vi kun sige hvad vi ikke er, hvad vi ikke vil. – E. Montale
Livet kan ikke bare være noget man klamrer sig til. Den tanke løber gennem hovedet på alle mindst en gang. Vi har en mulighed som gør os friere end guderne: vi kan sige stop. Det er en ide som bør nydes helt indtil det er slut. Intet og ingen forpligter os til at leve. Ikke engang døden. Af den grund er livet en tabula rasa, en tavle hvorpå intet er skrevet, og indeholder dermed alle mulige ord. Med sådan en frihed kan vi ikke leve som slaver. Slaveriet er for dem som er dømt til at leve, dem som har forpligtiget sig til evigheden, ikke for os. For os findes det ukendte – sfærer at vove sig ind i, uudforskede tanker, garantier som sprænges, fremmede at give livets gave. Den ukendte verden hvor ens overskydende kærlighed til sig selv måske endelig kan gives bort. Også fare. Faren for brutalitet og frygt. Faren for endelig at stå til ansigt med mal de vivre. Alt dette møder den som beslutter at kvitte arbejdet med at eksistere. Continue reading
Krig på Kniven – Kapitel VIII
Det er let at ramme en fugl som flyver i en lige linje. – B. Gracian
At forandre vores liv øjeblikkeligt er ikke alene vores lidenskab, det er også kriteriet for vores søgen efter medskyldige. Det samme gælder for hvad man kan kalde et behov for sammenhæng. Viljen til at leve sine ideer og skabe en teori med udgangspunkt i sit eget liv er ikke en søgen efter det eksemplariske, eller den hierarkiske og paternalistiske side af samme mønt. Det er afvisningen af al ideologi, også nydelsens. Vi adskiller os fra dem som er tilfredse med de steder som de skaber – og beskytter – for sig selv i dette samfund, før vi overhovedet begynder at tænke over det, simpelthen ved den måde som vi føler vores eksistens på. Men vi føler os lige så fjernt fra dem som vil forlade dagligdagens normalitet og sætter sin lid til illegale kamporganisationers mytologi, og derved låser sig selv ind i andre bure. Ingen rolle, lige meget hvor risikabel den er i forhold til loven, kan erstatte den virkelige forandring af forholdene. Der er ingen genvej, intet øjeblikkelig spring til et andet sted. Revolutionen er ikke en krig. Continue reading