Mod Det Kreative Intet, Kpt VI – Renzo Novatore

lightningHvad har krigen fornyet?

Hvor er åndens heroiske forvandling?

Hvor har de hængt de nye værdiers fosforescerende skrifttavler?

I hvilket tempel ligger de hellige amforaer af guld som indeholder de højeste og kreative heltes lysende og flammende hjerter?

Hvor er den nye storslåede dags pragt?

Skrækkelige floder af blod vaskede jorden og oversvømmede alle verdens gangstier.

Frygtelige strømme af tårer ekkoede sin hjerteknusende sørgesang med alle verdens vinde: bjerge af ben og menneskekød blegnede og rådnede overalt i solen.

Men intet blev forvandlet, intet udviklede sig.

Den borgerlige mave bøvsede blot af mæthed mens den proletariske mave skreg af sult.

Nok!

Med Karl Marx sænkede det menneskelige sind sig ned i indvoldene. Det brøl som går gennem verden i dag er maven som knurrer. Vores vilje kan forvandle det til sindets kampråb.

Til en åndelig storm.

Til et råb om frihed.

Til en tordenstorm.

Vores tordenkile kunne nedbryde den nuværende virkelighed, flå døren til vores eftertragtede drøms ukendte mysterium op og vise det befriede menneskes overlegne skønhed. For vi er tidens afsindige forløbere.

Advarselsbålene.

Bavnerne.

Signalerne.

De første varsler.