Hvem som helst kan slutte med at gå ubeslutsom rundt i uvidenhedens slaveri – og nægtende tomme ords trøst, møde livet med blottede tænder.

– C. Michelstaedter

Livet er ikke andet end en konstant søgen efter noget at holde fast i. Man står op om morgenen, bare for at nogle timer senere ligge i sengen igen – som en sørgelig pendler mellem mangel på begær og udmattelse. Tiden går, men det stimulerer os mindre og mindre. Vægten af vores samfundsansvar knækker os ikke længere, for vi har lært at fordele vægten. Vi lyder ordrer uden at besvære os med at sige ja. Døden sones ved at leve, skrev poeten fra en anden skyttegrav. Continue reading →