Karl Häggroth som i juni 2014 blev anholdt for dyre-frigørelses aktioner i Sverige, og dømt til 2,5 års fængsel, blev frigivet den 25 september 2015.
Ebba Olausson og Richard Klilnsmeister som blev dømt i samme sag blev frigivet i juni 2015.
Velkommen ud i friheden!
Teknologi og Klassekamp
Wolfi Landstreicher
Den teknologiske udvikling indenfor de seneste 60 år – atomindustrien, kybernetik og relateret informationsteknik, bioteknologi og genmanipulation – har skabt fundamentale forandringer i det sociale landskab. Metoderne til udnyttelse og dominans har forandret sig, og af den grund er de gamle ideer om klassestrukturens og klassekampens natur ikke længere tilstrækkelige når det gælder om at forstå vores nuværende situation. Marxisternes og syndikalisternes arbejderisme kan ikke længere tænkes at have noget brugbart at byde på indenfor udviklingen af en revolutionær praksis. Men fuldstændigt at afvise konceptet om klasse er heller ikke nogen brugbar tilgang til denne situation, for ved at gøre dette mister man et vigtigt værktøj til at forstå den nuværende virkelighed og til at angribe den. Continue reading
“Med dette opråb inviterer vi individer, organisationer og kollektiver til at deltage i eller støtte vores kamp for frigørelse, frigørelse ikke bare for Kurdere og deres områder, men først og fremmest frigørelse fra statens, kapitalismens og patriarkatets magt. Vi inviterer jer til at komme til Rojava, Cizire’s kanton og Kobane.
Rojava (Vest Kurdistan) er et område som stort set er frigjort fra tilstedeværelsen af ISIS, men som er under en handelsblokade: en embargo som iværksattes imod os ikke kun af Turkiet, men også af Irakisk Kurdistan, hvis styre ikke synes om de sociale forandringer som sker her. Denne embargo begrænser ikke kun tilgangen til grundlæggende nødvendigheder, men også til medicin og udstyr som behøves for at behandle de sårede. Her er tusinder af martyrer, mennesker dræbt i krigen. Mange har mistet sine familier og hjem.”
“Som i alle krige verden over, er det kvinden som bærer den tungeste vægt, fordi hun mister sine børn, bliver voldtaget, solgt som slave og tvunget til prostitution… Men her i Rojava anser kvinden ikke længere dette for at være en uundgåelig skæbne: i lang tid er kvinder begyndt at være aktive på alle områder (sociale, politiske, militære, kulturelle) og gennem dette lykkes det at ændre den chauvinistiske mentalitet.”
“Her er selvfølgelig lidelse, men der er også glæde. Der er glæde og stolthed, fordi et folk har rejst sig imod sin undertrykkelse. Vi har genlært vores skriftsprog, som var forbudt i alle offentlige bygninger. Vi praktiserer en model af demokratisk selvstyre, hvor beslutninger diskuteres og gøres i offentlige møder i gaderne og involverer alle som vil deltage. Vi organiserer sammen med alle minoriteter og etniske grupper i denne del af verden, så alle kan beholde sin identitet og komplementere hinanden i en dynamik som beriger alle.”
“Hvad i kan gøre her er først og fremmest at se og fortælle i jeres lande hvad som sker her. Og så hjælpe dem som rammes af psykologiske traumer, hjælpe i genopbygningen, hjælpe i naturparker, hjælpe på alle sociale og kulturelle områder, og deltage i folkets og kvindernes forsvarsstyrker (YPG-YPJ). Jeres solidaritet har i vores øjne den højeste værdi.”
Mere info: solidaritywithrojava[at]gmail[dot]com
Hele teksten på engelsk: http://325.nostate.net/?p=17475
Antiautoritære dage imod fænselssamfundet. Møde i Hamburg om fængselskamp og fængselssamfundet. Fra invitationen:
“Fængslet, som er statens mest skræmmende våben for undertrykkelse mod dem som enten ikke kan eller vil rette sig efter dens regler, er i virkeligheden overalt. Det er blevet langt mere end bare de grå mure som det er meningen at vi skal frygte, det er blevet en konkret virkelighed i alles liv – fængslet er simpelthen statens maksimerede version af den samme indespærring som vi har været vant til siden vi blev født.”
“Hvis vi ønsker et socialt oprør som ikke bare baner vej for endnu en autoritær virkelighed, så må vi genkende sociale konflikter, vi må kunne analysere dem og skabe dem selv. Gennem permanent indgriben, konflikt og reflektion over det eksisterende, kan vi fremprovokere sprækker i systemets normalitet.”
Invitation på engelsk: http://325.nostate.net/?p=17479#more-17479
Hjemmeside: http://solidaritaetswerkstatt.noblogs.org/
Utøjlet Frihed
Enzo Martucci
Stirner og Nietzche havde uden tvivl ret. Det er ikke sandt at min frihed slutter der hvor andres begynder. Det ligger i min friheds natur at den slutter der hvor min styrke tager slut. Hvis det frastøder mig at angribe mennesker eller hvis jeg finder det i modsætning til mine interesser at gøre så, så undgår jeg konflikt. Men hvis jeg tilskyndet af et instinkt, en følelse eller et behov langer ud efter mine medmennesker og møder ingen eller svag modstand, så bliver jeg den dominerende, overmennesket. Hvis i stedet de andre gør ihærdig modstand og slår igen, så er jeg tvunget til at stoppe og komme frem til en løsning. Medmindre jeg finder det passende at betale med mit liv for en umiddelbar tilfredsstillelse.
Det er er ubrugeligt at fortælle folk om forsagelse, moral, pligt, ærlighed. Det er dumt at ville forpligtige dem, i kristendommens eller menneskehedens navn, til ikke at træde hinanden over tæerne. I stedet fortæller man hver af dem: “Du er stærk. Hærd din vilje. Kompenser med alle midler for dine mangler. Beskyt din frihed. Forsvar den imod enhver som vil undertrykke dig.”
Og hvis hvert menneske ville følge dette råd, så ville tyranni blive umuligt. Jeg vil til og med modsætte mig den som er stærkere end mig selv. Hvis jeg ikke kan klare det alene så søger jeg mine venners hjælp. Hvis min styrke mangler erstatter jeg den med snuhed. Ligevægt vil opstå spontant af kontrasten. Continue reading
Uden Mål
Zo d’Axa
“Et øjeblik,” siger folk, “hvad er deres mål?”
Og den velvillige spørgende undertrykker et spjæt ved at blive opmærksom på at der er unge mennesker som afviser det nuværende samfunds sædvaner, love og krav og dog ikke erklærer et program.
“Hvad håber de på?”
Hvis i det mindste disse nej-sigere uden trosbekendelse havde som undskyldning at være fanatikere. Og nej, tro ønsker ikke længere at være blind. De diskuterer, de begår fejltrin, de søger. En ynkværdig taktik! Disse forløbere i den sociale kamp, disse flagløse, er så afvigende at de ikke erklærer at have formelen på universalmiddelet, det eneste ene! Mangin havde mere forstand… Continue reading