Tag Archives: Frankrig

Et Sikkert Middel Til Øjeblikkelig Glæde: Ødelæg Lidenskabeligt – Zo d’Axa

destructionBørsen, Retfærdighedens Palads og Deputeretkammeret er nogle bygninger som der er blevet talt meget om i de sidste par dage. Disse tre bygninger var i allerhøjeste grad truet af tre unge mænd som heldigvis blev stoppet i sidste øjeblik.

Intet kan gemmes for messieurs journalister; de afslørede den tredobbelte sammensværgelse og deres kollegaer på politistationen pågreb øjeblikkeligt de sammensvorne.

Endnu en gang har pressens og politiets mænd fortjent taknemmeligheden fra den del af befolkningen som endnu ikke har sans for ruinerede paladsers pittoreske charme og den mærkelige skønhed ved sammenstyrtede bygninger. Continue reading

Til Stemmekvæget – Albert Libertad

Black-SheepDe politiske kommitteer åbner, påskyndet af interesserede individer, for den længe ventede periode med valgskænderier.

Som sædvanligt vil de fornærme, bagtale og slås med hinanden. Slag vil blive udvekslet til gavn for tredjeparts tyve, som altid er klar til at profitere på massens dumhed.

Hvorfor går du med på det?

Du lever med dine børn i usunde bostæder. Du spiser – når du har råd – mad som er forfalsket af grådige handelsmænd. Udsat som du er for alkoholismens og tuberkulosens hærgen, slider du dig op fra morgen til aften på et arbejde som altid er idiotisk og ubrugeligt og som du ikke engang får noget ud af. Den næste dag begynder du igen, og sådan fortsætter det til du dør. Continue reading

Den Ærlige Arbejder – Zo d’Axa

Det er den forunderlige opfedning af de udnyttede masser som skaber udnytternes logisk tiltagende ambitioner.

Minernes, kullets og guldets konger har ingen grund til at bekymre sig. Deres autoritet velsignes af deres livegnes opgivenhed. De behøver ikke længere påstå at deres magt er givet af Gud, den dekorative vittighed: deres suverænitet legitimeres med folkets godkendelse. Arbejdernes folkevilje, bestående af patriotisk troskab, retoriske floskler eller stille accept, sikrer chefernes indflydelse og borgerskabets herredømme.

Vi kan identificere ophavsmanden til dette værk.

Om det så er i minen eller på fabrikken, så har den Ærlige Arbejder, det får, givet hjorden skab. Continue reading

Hvad Vil Individualister? – Reveil De L’Eschlave

Hvad Vil Individualister?

Et manifest fra 1920

af Reveil De L’Eschlave gruppen i Paris

Individualist! Er et misforstået navn…

Man foretrækker næsten altid at forestille sig individualisten som et monster af egoisme og ondsindethed; at han er i besiddelse af alle fejl og mangler; at han ikke tænker på andet end sin personlige tilfredsstillelse og er parat til at til at udslette hele verden for at leve bedre.

Dette er ikke bare forkert, det er også dumt. Continue reading

Uden Mål – Zo d’Axa

Uden Mål

Zo d’Axa

“Et øjeblik,” siger folk, “hvad er deres mål?”

Og den velvillige spørgende undertrykker et spjæt ved at blive opmærksom på at der er unge mennesker som afviser det nuværende samfunds sædvaner, love og krav og dog ikke erklærer et program.

“Hvad håber de på?”

Hvis i det mindste disse nej-sigere uden trosbekendelse havde som undskyldning at være fanatikere. Og nej, tro ønsker ikke længere at være blind. De diskuterer, de begår fejltrin, de søger. En ynkværdig taktik! Disse forløbere i den sociale kamp, disse flagløse, er så afvigende at de ikke erklærer at have formelen på universalmiddelet, det eneste ene! Mangin havde mere forstand… Continue reading