Repression i Spanien

Onsdag d. 28 oktober gennemførte mossos d’esquadra (autonomt katalansk politi), efter ordre fra den anti-terroristiske anklager, ti ransagninger imod anarkisters hjem og to anarkistiske væresteder (Ateneo Libertario de Sants og Revoltosa Social Centre) i Barcelona og Manresa. Ni kammerater arresteredes.

Disse ransagninger er en del af Pandora-operationen imod GAC (koordinerede anarkistiske grupper). Siden 2014 er næsten 60 anarkister blevet arresteret og anklaget for at tilhøre GAC.

GAC er en anarkistisk organisation som udgav nogle bøger. Den spanske stat bruger GAC som syndebuk for en lang række anarkistiske angreb mod stat, kirke og kapital i spanien.

Samme dag som ransagningerne blev det besluttet at forlænge varetægtsfængslingerne af Mónica Caballero og Francisco Solar. De har siddet varetægsfængslet i to år, og er anklaget for at tilhøre en terrorist-organisation. De er også anklaget for at tilhøre GAC.

Solidaritet med alle de fængslede!

http://actforfree.nostate.net/?p=21538

http://325.nostate.net/?p=17666