Kun lidt er kendt om Bruno Filippis liv. Han blev født år 1900 i Livorno, Italien, som den ældste af seks brødre. Hans far var typograf. Hans familie flyttede til Milano mens han endnu var barn. I 1915 var han allerede kendt af politiet som beskrev ham som et ”farligt element”. Samme år blev han arresteret ved en anti-militaristisk demonstration; han bar på en varm pistol uden kugler. Han sad en periode i fængsel. Efter krigen, i 1919, udbrød social uro over hele landet. I Milano var der ofte sammenstød med politiet, og Filippi var iblandt oprørerne. I løbet af sommeren begyndte flere unge anarkister, deriblandt Filippi, at angribe deres fjender. En bombe eksploderede ved domstolen; der blev gjort et forsøg på at skade Giovanni Breda, en af de mest magtfulde italienske kapitalister, med svovlsyre, og en bombe eksploderede ved hans hus; en anden bombe eksploderede ved en rig senators hjem. Continue reading
Author Archives: Benzin på Bålet
Mod Det Kreative Intet, Kpt. I – Renzo Novatore
Vores epoke er dekadencens epoke. Den bourgeoisi-kristne-plebejiske civilisation havnede for længe siden i sin evolutionære blindgyde.
Demokratiet er her!
Men under den demokratiske civilisations falske pragt er højere spirituelle værdier faldet, knuste.
Viljestærk styrke, barbarisk individualitet, fri kunst, heroisme, geni og poesi er blevet foragtet, hånet og bagtalt. Continue reading
Brændstof nr. 3
Oversættelser lavet fra januar til marts er nu samlet i pamfletten Brændstof nr. 3.
Fra introduktionen: ”Alle mennesker er perfekte i sig selv. Alt hvad de mangler er sin perfektions heltemod,” skriver Renzo Novatore i Anarkistisk Individualisme i den Sociale Revolution, og det har vi valgt som bagsidecitat for Brændstof nr. 3, fordi det udtrykker en simpel men radikal sandhed: Du er allerede et fuldkomment menneske! Alt hvad du behøver er modet til at være dig selv. Du behøver ikke pålægge dig selv nogle ideologiske og moralske pligter eller fratage dig selv din nydelse og forbyde dine begær for at blive komplet, sådan som alle religiøse og politiske evangelister ellers påstår. Alle de som siger at du bør ændre dig, at dit udseende er forkert, at dine ideer er dumme, at dine handlinger er fejlslagne og at du bør ofre din individualitet på idealets slimede alter, tager fejl, for kun du kender dig selv og kan bedømme dit livs helhed. Har du modet til at handle i overensstemmelse med dine følelser og ideer, når de går imod samfundets love og regler såvel som når de går imod den vedtagne moral, selv hvis den kalder sig revolutionær og anarkistisk? Svaret på dette spørgsmål findes kun i dit inderste og kun du selv kan stille spørgsmålet og svare oprigtigt, hvis du tør. Som Novatore skriver i Individualisme og Oprør:
”Retten til at dømme mig nægter jeg alle dem som ikke forstår mine længslers røst, mine trængslers råb, min ånds baner, mit sinds sorg, mine ideers begejstring og min tankes kvaler. Men kun jeg forstår alt dette. Vil du dømme mig? I orden! Men du vil aldrig dømme mit virkelige jeg. I stedet vil du dømme det ”mig” som du selv har opfundet. Når du tror at du har fået fingrene i mig for at knuse mig, så er jeg der borte, leende i det fjerne.”
Anarkistisk Individualisme i den Sociale Revolution – Renzo Novatore
1
Den anarkistiske individualisme som vi forstår den – og jeg siger vi fordi en væsentlig håndfuld venner er af samme mening som jeg – er fjendtlig imod enhver skole og ethvert parti, hver eneste kirkelige og dogmatiske moral, så vel som alle mere eller mindre akademiske tåbeligheder. Alle former for disciplin, regler og pedanteri er frastødende for vores vagabondiske og oprørske hvileløsheds oprigtige ædelhed! Continue reading
Politik eller Etik? – Finimondo
Så teknik myrdede etik. For stående over for hvilket som helst problem undrer mennesker sig ikke over hvad som er ret, men hvad som virker. De undrer sig ikke længere over det, for i vores verden som i alle aspekter er domineret af teknik, tages det for givet at det som virker er det som er ret. Ideer bliver redskaber som ikke bedømmes på hvad de indebærer, men på hvordan de kan bruges, på deres funktionalitet, på deres effektivitet. Alt dette, som det allerede er blevet nævnt tidligere, er uden tvivl en af konsekvenserne af at teknik trænger ind i alle aspekter af vores liv. Men, man skal ikke tro at det er et fænomen som først har vist sig i de sidste par årtier hvor tilværelsen er blevet oversvømmet af computere og mobiler, plasmaskærme og 3D-film. Continue reading
Blasfemisk Latter – Erinne Vivani
I den blege og sørgelige skumring fyldt med komiske og tragiske begivenheder, mens al latterlig smålighed giver sig udslag og forbrydelse oprejses som en livsmetode, som en atletisk gymnastikøvelse, mens revolutionære og ikke-revolutionære borgeres blod bader Italiens skønne land, flammer anarkistisk individualisme – unik, strålende og levende historisk realitet – majestætisk og glinsende hinsides al medborgerlig og samfundsmæssig råddenskab og går mod glæde, mod frihed, mod solen. Continue reading
Alt Skal Bort – I.G. (Benzin På Bålet)
Når jeg ser tilbage på min rejse med anarkismen, så kan jeg se at det som først bevægede mig, og som stadig er min kilde til kamp mod samfundet, ikke er utopien om et lykkeligt samfund, nej, tanken giver mig nærmest gåsehud. Det er derimod det anti-sociale, hadet mod alle autoriteter, alle normer, al flokmentalitet, mod skole og arbejde, mod alt som forvrænger os til normale mennesker, mod alt som får os til at udholde slaveåget, og ikke mindst mod det samfund som har adskilt mennesket fra naturen og ødelagt dem begge ved denne adskillelse, som er mit brændstof. Continue reading
Et Sikkert Middel Til Øjeblikkelig Glæde: Ødelæg Lidenskabeligt – Zo d’Axa
Børsen, Retfærdighedens Palads og Deputeretkammeret er nogle bygninger som der er blevet talt meget om i de sidste par dage. Disse tre bygninger var i allerhøjeste grad truet af tre unge mænd som heldigvis blev stoppet i sidste øjeblik.
Intet kan gemmes for messieurs journalister; de afslørede den tredobbelte sammensværgelse og deres kollegaer på politistationen pågreb øjeblikkeligt de sammensvorne.
Endnu en gang har pressens og politiets mænd fortjent taknemmeligheden fra den del af befolkningen som endnu ikke har sans for ruinerede paladsers pittoreske charme og den mærkelige skønhed ved sammenstyrtede bygninger. Continue reading
Til Stemmekvæget – Albert Libertad
De politiske kommitteer åbner, påskyndet af interesserede individer, for den længe ventede periode med valgskænderier.
Som sædvanligt vil de fornærme, bagtale og slås med hinanden. Slag vil blive udvekslet til gavn for tredjeparts tyve, som altid er klar til at profitere på massens dumhed.
Hvorfor går du med på det?
Du lever med dine børn i usunde bostæder. Du spiser – når du har råd – mad som er forfalsket af grådige handelsmænd. Udsat som du er for alkoholismens og tuberkulosens hærgen, slider du dig op fra morgen til aften på et arbejde som altid er idiotisk og ubrugeligt og som du ikke engang får noget ud af. Den næste dag begynder du igen, og sådan fortsætter det til du dør. Continue reading
Insurrektionær Anarkisme: En Introduktion – Benzin På Bålet
Den insurrektionære* anarkisme er et forslag til anarkistisk kamp og organisering. Den bygger på nogle principper som vi mener er brugbare for de der ønsker at føre en anarkistisk kamp baseret på individuel autonomi, et mangesidet socialt sammenstød, decentralisering og øjeblikkelig forbedring og glæde i kampen. Den er først og fremmest en metode, og fastslår derfor ingen bestemt vision af et fremtidigt anarkistisk samfund, men på den anden side indebærer dens forslag til kamp og organisering netop en samtidig oplevelse og udfoldelse af anarkistiske ideer og de kampe som gør dem mulige. Continue reading