Category Archives: Oversættelser

Mod Det Kreative Intet, Kpt. III – Renzo Novatore

kristusKristus var en selvmodsigende misforståelse fra evangelierne. Han var et trist og sørgeligt fænomen som opstod af forfald, som fødtes af hedensk udmattelse.

Antikrist er den sunde søn af alt det dristige had som Livet i hemmelighed har næret ved sit eget frugtbare brøst under mere end tyve århundreders kristent herredømme.

Fordi historien vender tilbage.

Fordi evig tilbagevenden er den lov som styrer universet.

Det er verdens skæbne!

Det er aksen som livet drejer sig om!

For at opretholde sig selv.

For at gentage sig selv.

For at modsige sig selv.

For at forfølge sig selv.

For ikke at dø.

For livet er en bevægelse, en handling.

Continue reading

Mod Det Kreative Intet, Kpt. II – Renzo Novatore

toadUnder den demokratiske civilisations triumf blev den religiøse hob glorificeret. Eftersom den med sit indædt anti-individualistiske demokrati er ude af stand til at forstå det, nedtrampede den det anti-kollektive og kreative ”Jegs” heroiske skønhed.

De borgerlige tudser og proletariske frøer greb hinanden i hænderne i fælles åndelig smålighed og modtog fromt nadveren fra blykoppen med de sociale løgnes slimede likør som demokratiet rakte til hver af dem.

Og sangene som borgerne og proletarerne opstemte ved deres spirituelle altergang var et fælles og højlydt ”Hurra!” til den sejrende og triumferende Gås.

Og mens dette ”Hurra!” udbrast højt og hysterisk, trykkede hun – demokratiet – plebejerens kasket på sit hoved og erklærede – med grum og brutal ironi – lige rettigheder… for alle mennesker! Continue reading

Dynamitten Taler – Bruno Filippi

dynamitSiden eksplosionen ved domstolen har en hel række aktioner kastet det fede Milanesiske borgerskab ud i forvirring og frygt. Den første som blev angrebet var industrialisten Giovanni Breda, ejer af den velkendte krigsmager-virksomhed af samme navn.

Han undslap et angreb med svovlsyre og en bombe som eksploderede ved hans villa. Så var det senator Pontis tur. Han er præsident for Lombardiets maskintekniske sammenslutning. En bombe blev kastet mod hans hus. Men det var alt sammen begrænset til formidable eksplosioner og materielle skader på deres hjem. Heldet tilsmiler krigsmagerne! Endnu en bombe, som ikke eksploderede, blev fundet på centralstationen.

Udbringningen af bomber skrider fremad med flid! De leveres lige til døren.

Det er ikke overraskende at der bliver spredt tusinder af rygter om motivet bag angrebene. Det faktum at de ukendte bombemagere har udvalgt metalindustriens store kanoner som mål, understøtter den teori at der er tale om gengældelse for herskernes virkeligt modbydelige arrogance. Mens disse krigsgale gentlemen hygger sig i Cova og Biffi, synker de fattige strejkende en lille smule ris og strammer livremmen. De som er sultne kæmper ikke mod kapitalen med korslagte arme og håb; det er en langsom pinedød. Men herskerne vil have det på den måde, og under beskyttelse af det kongelige kavaleris morderiske skydevåben, profiterer de på elendigheden. Continue reading

Renzo Novatore: Biografisk Skitse – W. Landstreicher

renzo_novatoreRenzo Novatore var pseudonym for den italienske anarkist Abele Rizieri Ferrari som fødtes den 12. maj 1890 i Arcola (en landsby i La Spezia) i en fattig bondefamilie. Eftersom han nægtede at indordne sig under skolens disciplin forlod han skolen efter få måneder og vendte aldrig tilbage. Selv om hans far tvang ham til at arbejde på gården, ledte hans stærke vilje og tørst efter viden ham til at blive en selvlært poet og filosof. Han udforskede disse emner uden for de grænser som sattes af skolesystemet og læste allerede som ung Stirner, Nietzsche, Wilde, Ibsen, Baudelaire, Schopenauer og mange andre med et kritisk sind.

Fra 1908 og frem så han sig selv som anarkist. I 1910 blev han anklaget for at have sat ild på en lokal kirke og sad tre måneder i fængsel. Året efter var han på flugt i flere måneder fordi politiet eftersøgte ham for tyveri og røveri. Den 30. september 1911 blev han arresteret for vandalisme. I 1914 begyndte han at skrive for anarkistiske blade. Han blev indkaldt til hæren under første verdenskrig, men deserterede fra sit regiment den 26. april 1918 og blev den 31. oktober dømt af en krigsret til døden for desertering og højforræderi. Han forlod sin landsby og gik under jorden mens han fortsatte med at udbrede det væbnede oprør mod staten. Continue reading

Hvem Var Bruno Filippi? – W. Landstreicher

bruno-filippiKun lidt er kendt om Bruno Filippis liv. Han blev født år 1900 i Livorno, Italien, som den ældste af seks brødre. Hans far var typograf. Hans familie flyttede til Milano mens han endnu var barn. I 1915 var han allerede kendt af politiet som beskrev ham som et ”farligt element”. Samme år blev han arresteret ved en anti-militaristisk demonstration; han bar på en varm pistol uden kugler. Han sad en periode i fængsel. Efter krigen, i 1919, udbrød social uro over hele landet. I Milano var der ofte sammenstød med politiet, og Filippi var iblandt oprørerne. I løbet af sommeren begyndte flere unge anarkister, deriblandt Filippi, at angribe deres fjender. En bombe eksploderede ved domstolen; der blev gjort et forsøg på at skade Giovanni Breda, en af de mest magtfulde italienske kapitalister, med svovlsyre, og en bombe eksploderede ved hans hus; en anden bombe eksploderede ved en rig senators hjem. Continue reading

Mod Det Kreative Intet, Kpt. I – Renzo Novatore

Vores epoke er dekadencens epoke. Den bourgeoisi-kristne-plebejiske civilisation havnede for længe siden i sin evolutionære blindgyde.

Demokratiet er her!

Men under den demokratiske civilisations falske pragt er højere spirituelle værdier faldet, knuste.

Viljestærk styrke, barbarisk individualitet, fri kunst, heroisme, geni og poesi er blevet foragtet, hånet og bagtalt. Continue reading

Brændstof nr. 3

dynamiteOversættelser lavet fra januar til marts er nu samlet i pamfletten Brændstof nr. 3.

Fra introduktionen: ”Alle mennesker er perfekte i sig selv. Alt hvad de mangler er sin perfektions heltemod,” skriver Renzo Novatore i Anarkistisk Individualisme i den Sociale Revolution, og det har vi valgt som bagsidecitat for Brændstof nr. 3, fordi det udtrykker en simpel men radikal sandhed: Du er allerede et fuldkomment menneske! Alt hvad du behøver er modet til at være dig selv. Du behøver ikke pålægge dig selv nogle ideologiske og moralske pligter eller fratage dig selv din nydelse og forbyde dine begær for at blive komplet, sådan som alle religiøse og politiske evangelister ellers påstår. Alle de som siger at du bør ændre dig, at dit udseende er forkert, at dine ideer er dumme, at dine handlinger er fejlslagne og at du bør ofre din individualitet på idealets slimede alter, tager fejl, for kun du kender dig selv og kan bedømme dit livs helhed. Har du modet til at handle i overensstemmelse med dine følelser og ideer, når de går imod samfundets love og regler såvel som når de går imod den vedtagne moral, selv hvis den kalder sig revolutionær og anarkistisk? Svaret på dette spørgsmål findes kun i dit inderste og kun du selv kan stille spørgsmålet og svare oprigtigt, hvis du tør. Som Novatore skriver i Individualisme og Oprør:

”Retten til at dømme mig nægter jeg alle dem som ikke forstår mine længslers røst, mine trængslers råb, min ånds baner, mit sinds sorg, mine ideers begejstring og min tankes kvaler. Men kun jeg forstår alt dette. Vil du dømme mig? I orden! Men du vil aldrig dømme mit virkelige jeg. I stedet vil du dømme det ”mig” som du selv har opfundet. Når du tror at du har fået fingrene i mig for at knuse mig, så er jeg der borte, leende i det fjerne.”

Anarkistisk Individualisme i den Sociale Revolution – Renzo Novatore

insurreccio1

Den anarkistiske individualisme som vi forstår den – og jeg siger vi fordi en væsentlig håndfuld venner er af samme mening som jeg – er fjendtlig imod enhver skole og ethvert parti, hver eneste kirkelige og dogmatiske moral, så vel som alle mere eller mindre akademiske tåbeligheder. Alle former for disciplin, regler og pedanteri er frastødende for vores vagabondiske og oprørske hvileløsheds oprigtige ædelhed! Continue reading

Politik eller Etik? – Finimondo

justiceSå teknik myrdede etik. For stående over for hvilket som helst problem undrer mennesker sig ikke over hvad som er ret, men hvad som virker. De undrer sig ikke længere over det, for i vores verden som i alle aspekter er domineret af teknik, tages det for givet at det som virker er det som er ret. Ideer bliver redskaber som ikke bedømmes på hvad de indebærer, men på hvordan de kan bruges, på deres funktionalitet, på deres effektivitet. Alt dette, som det allerede er blevet nævnt tidligere, er uden tvivl en af konsekvenserne af at teknik trænger ind i alle aspekter af vores liv. Men, man skal ikke tro at det er et fænomen som først har vist sig i de sidste par årtier hvor tilværelsen er blevet oversvømmet af computere og mobiler, plasmaskærme og 3D-film. Continue reading

Blasfemisk Latter – Erinne Vivani

fallen_statueI den blege og sørgelige skumring fyldt med komiske og tragiske begivenheder, mens al latterlig smålighed giver sig udslag og forbrydelse oprejses som en livsmetode, som en atletisk gymnastikøvelse, mens revolutionære og ikke-revolutionære borgeres blod bader Italiens skønne land, flammer anarkistisk individualisme – unik, strålende og levende historisk realitet – majestætisk og glinsende hinsides al medborgerlig og samfundsmæssig råddenskab og går mod glæde, mod frihed, mod solen. Continue reading