Tag Archives: 1922

Renzo Novatore: Biografisk Skitse – W. Landstreicher

renzo_novatoreRenzo Novatore var pseudonym for den italienske anarkist Abele Rizieri Ferrari som fødtes den 12. maj 1890 i Arcola (en landsby i La Spezia) i en fattig bondefamilie. Eftersom han nægtede at indordne sig under skolens disciplin forlod han skolen efter få måneder og vendte aldrig tilbage. Selv om hans far tvang ham til at arbejde på gården, ledte hans stærke vilje og tørst efter viden ham til at blive en selvlært poet og filosof. Han udforskede disse emner uden for de grænser som sattes af skolesystemet og læste allerede som ung Stirner, Nietzsche, Wilde, Ibsen, Baudelaire, Schopenauer og mange andre med et kritisk sind.

Fra 1908 og frem så han sig selv som anarkist. I 1910 blev han anklaget for at have sat ild på en lokal kirke og sad tre måneder i fængsel. Året efter var han på flugt i flere måneder fordi politiet eftersøgte ham for tyveri og røveri. Den 30. september 1911 blev han arresteret for vandalisme. I 1914 begyndte han at skrive for anarkistiske blade. Han blev indkaldt til hæren under første verdenskrig, men deserterede fra sit regiment den 26. april 1918 og blev den 31. oktober dømt af en krigsret til døden for desertering og højforræderi. Han forlod sin landsby og gik under jorden mens han fortsatte med at udbrede det væbnede oprør mod staten. Continue reading

Individualisme og Oprør – Renzo Novatore

Der er visse som hævder at mennesket af naturen er et socialt væsen. Andre hævder at mennesket af naturen er anti-socialt.

Jeg må indrømme at jeg aldrig har kunnet forstå hvad de egentlig mener med “menneskets natur,” men jeg har forstået at begge sider tager fejl, eftersom mennesket er socialt og anti-socialt på samme tid.

Behov, trang, hengivenhed, kærlighed og sympati er de elementer som skubber ham i retning af selskabelighed og forening.

Længslen efter uafhængighed og begæret efter frihed skubber hende i retning af ensomhed og individualisme. Men samtidigt som individualismen fungerer og realiseres imod samfundet forsvarer samfundet sig imod dens angreb. Krigen mellem “samfundsisme” og “individualisme” er på den måde en krig som er frugtbar med vitalitet og energi. Men selvom individet er nødvendigt for samfundet, så er samfundet til gengæld nødvendigt for ham. Continue reading