Tag Archives: Individualisme

Mod Det Kreative Intet, Kpt. XI-XII – Renzo Novatore

XI

Det er allerede bevist…

Livet er sorgfuldt!

Men vi har lært at elske sorgen for at kunne elske livet!

For ved at elske sorgen har vi lært at kæmpe.

Og i kamp – i kamp alene – er vores glæde ved livet.

At blive hængende halvvejs er ikke vores opgave.

Halvcirklen symboliserer det ældgamle »ja og nej«.

Livets og dødens impotens.

Det er socialismens cirkel, cirkelen af medlidenhed og tro. Men vi er ikke socialister…

Vi er anarkister. Og individualister, og nihilister, og aristokrater.

For vi kommer fra bjergene.

Fra nærheden til stjernerne.

Vi kommer fra højderne: for at le og forbande!

Continue reading →

Mod Det Kreative Intet, Kpt. X – Renzo Novatore

Vi er allerede – socialt set – gledet ned af den afgørende skrænt, og der er ingen mulighed for at vende om.

Alene det at forsøge, ville være en forbrydelse.

Dog ikke nogen storslået og ædel forbrydelse.

Men en vulgær forbrydelse. En forbrydelse som er mere end blot ubrugelig og nytteløs. En forbrydelse imod vore ideers kød og blod.

Continue reading →

Hvad Jeg Ikke Er – NH (Benzin På Bålet)

Mit oprør begynder med et nej.

Nej til udnyttelsen, nej til herredømmet.

Oprørets styrke er dette kompromisløse nej.

Fra alle sider kræves der at jeg forklarer mig i positive vendinger: ”Ja, du er imod alting, men hvad vil du have i stedet for?”

Intet. Eller jeg skulle kunne sige: alt. Muligheden for alt. Fraværet af samfundets og hierarkiernes tvang er netop intet i dine øjne, men dette fravær er blot betingelsen for alt det andet. Og i fraværet af samfundets tvang har dette andet ingen bestemt form eller skikkelse, men består blot af utallige og uberegnelige individuelle viljer til at leve på sin egen måde. At leve for sin egen skyld, og ikke for samfundet eller for sit ideal. Derfor er det ikke blot meningsløst at forsøge at uddybe hvordan et liv uden autoriteter kunne se ud, det er også det første skridt mod at skabe nye autoriteter til at erstatte de gamle: nye idealer og samfundskonstruktioner.

Så hvad vil jeg have? Continue reading →

Gensidig Anvendelse: Relationer og Revolte hos Max Stirner – Massimo Passamani

I panoramaet af Stirner-studier er der på mange punkter tavshed – tavshed der, som det ofte er tilfældet, siger mere end ord. En sådan tavshed omgiver Stirners reflektioner over temaet mellemmenneskelige relationer, reflektioner som former en genuin samlivsteori. Som bekendt indeholder sektionen „Mit Samkvem” i „Den Eneste og Hans Ejendom” hans tanker om relationer. Stirner lagde stor vægt på beskrivelsen af de forhold som den Eneste opretholder med andre, hvilket den omfattende plads som han tilegner emnet også viser (det er faktisk det længste kapitel i bogen). Ikke desto mindre er „Mit Samkvem” formodentlig den mindst udforskede del af Stirners værk. Den er i hvert fald den mindst forståede; en misforståelse som Stirner allerede selv fremhævede i sit svar på Szeligas, Feuerbachs og Hess’ kritik af „Den Eneste og Hans Ejendom”.1

Efter min mening indebærer en dybdegående granskning af spørgsmålet om relationer hos Stirner ikke blot at studere det som muligvis er den vigtigste del af hans tænkning, men også at konfrontere Stirners mest betydningsfulde temaer fra et anarkistisk perspektiv (et perspektiv som tydeligvis ikke udtømmer deres kompleksitet). „Mit Samkvem” indeholder hans beskrivelse af ejendom (og derfor kritikken af staten, af Proudhon og af kommunisterne), forslaget om at forenes i egoisternes forening (og derfor fordømmelsen af partiet, samfundet og i almenhed hierarkisk orden), og skelnen mellem oprør og revolution (og derfor forskellen på ødelæggelse og reformation af det bestående). Continue reading →

Mod Det Kreative Intet, Kpt VI – Renzo Novatore

lightningHvad har krigen fornyet?

Hvor er åndens heroiske forvandling?

Hvor har de hængt de nye værdiers fosforescerende skrifttavler?

I hvilket tempel ligger de hellige amforaer af guld som indeholder de højeste og kreative heltes lysende og flammende hjerter?

Hvor er den nye storslåede dags pragt?

Skrækkelige floder af blod vaskede jorden og oversvømmede alle verdens gangstier.

Frygtelige strømme af tårer ekkoede sin hjerteknusende sørgesang med alle verdens vinde: bjerge af ben og menneskekød blegnede og rådnede overalt i solen.

Men intet blev forvandlet, intet udviklede sig.

Den borgerlige mave bøvsede blot af mæthed mens den proletariske mave skreg af sult.

Continue reading →

Mod Det Kreative Intet, Kpt. V – Renzo Novatore

Da borgerskabet havde knælet til højre for socialismen i demokratiets hellige tempel, strækte de sig afklarede ud på forventningens senge og sov sin absurde fredfyldte søvn. Men proletarerne, som havde mistet sin lykkelige uskyld ved at drikke den socialistiske gift, råbte op fra venstre side og forstyrrede det idiotiske og kriminelle borgerskabs rolige søvn.

I mellemtiden, på tankens højere tinder, overkom ideens vagabonder sin kvalme og bekendtgjorde at noget lignende Zarathustras rungende latter havde givet sit ildevarslende ekko.

Åndens vind, skulle ligesom en orkan have gennemtrængt det menneskelige sind og løftet det hensynsløst ind i ideernes hvirvelvind for at overvinde alle de gamle værdier fra tidens mørke og atter opløfte det sublimerede instinkts liv i de nye tankers solskin.

Men de vågnende borgertudser forstod at noget ubegribeligt skreg i højderne og truede deres smålige eksistens. Ja: de forstod at noget kom oppefra som en sten, et brøl, en trussel.

De forstod at tidens afsindige forløbere med sine sataniske stemmer bekendtgjorde et rasende uvejr, som opstod af nogle få enliges fornyede vilje og eksploderede i samfundets indvolde for at jævne det med jorden.

Continue reading →

Mod Det Kreative Intet, Kpt. IV – Renzo Novatore

eagleHvis den døende demokratiske (bourgeoisi-kristne-plebejiske) civilisation lykkedes udjævne det menneskelige sind og benægte alle højere åndelige værdier som overgår den, så lykkedes den – heldigvis – ikke at udjævne forskellene mellem klasser, stænder og forskellige grader af privilegier, som forblev – som vi allerede har nævnt – splitrede alene over mavens spørgsmål.

Eftersom maven – for den ene klasse såvel som for den anden – fortsatte med at eksistere – var det nødvendigt at bekende sin tro på den, at ophøje den som det højeste ideal. Og socialismen forstod alt dette.

Den forstod det, og eftersom den var en behændig – og, måske, endelig praktisk anvendelig – spekulant, kastede den sin gift som er den vulgære doktrin om lighed (lusenes lighed foran den suveræne stats hellige majestæt) ned i slaveriets reservoirer hvor uskyldigheden lyksaligt slukkede sin tørst.

Men giften som socialismen spredte var ikke den kraftfulde gift som er i stand til at give heroiske færdigheder til alle som drikker den.

Nej: det var ikke den radikale gift som er i stand til at udføre det mirakel som opløfter det menneskelige sind og transformerer og frigør det. Det var snarere en blanding af ”ja” og ”nej”. En ligbleg mikstur af ”autoritet” og ”tro”, af ”staten” og ”fremtiden”.

Continue reading →

Boganmeldelse: Willful Disobedience – Wolfi Landstreicher

Wolfi Landstreicher: Willful Disobedience

Ardent Press 2009, Engelsk, 304 sider.

Willful Disobedience (WD) var et magasin som blev udgivet af den amerikanske anarkist Wolfi Landstreicher mellem 1996 og 2006. I 2009 samledes teksterne i denne ganske solide bog på over 300 sider. I WD udforskede og fremførte Wolfi Landstreicher en individualistisk og oprørsk anarkisme som ikke går på kompromis med nogen former for tvang og undertrykkelse, heller ikke de som eksisterer inden for anarkistiske subkulturer, og holdt altid fokus på den totale omvæltning af samfundsforholdene; en revolution som ikke er et mål i sig selv, men som er forudsætningen for ethvert menneskes frihed til at bestemme over sit liv og sine forbindelse med andre individer – med Wolfi Landstreichers ord: en kollektiv bevægelse hen imod individuel realisering.

Continue reading →

Oprørsk Anarkisme – En Introduktion

factory3Vores introduktion til insurrektionære ideer findes nu som en pamflet på 8 sider. Nem at printe og sprede til alle dine kammerater!

Oprørsk Anarkisme – En Introduktion

“Det som vi først og fremmest har behov for at organisere er angrebet på det bestående samfund. Derfor har vi ingen interesse i de forskellige organisationer som udlægger sine programmer for en fremtidig samfundsorganisering. De udfører et meningsløst arbejde. I en anarkistisk situation organiserer individer sig frit med hinanden sådan som de ønsker og har behov for, og kan organisere sig i store eller små grupper alt efter hvad de anser for mest passende. Mere behøves der næppe at siges om fremtidens samfundsorganisering. Det vigtige er at skabe de forhold hvorunder decentraliseret og autonom selvorganisering af livet kan begynde at udvikles. Disse forhold kalder vi for anarki og de opnås ved et konstant og offensivt oprør mod alle autoriteter.”

Mod Det Kreative Intet, Kpt. III – Renzo Novatore

kristusKristus var en selvmodsigende misforståelse fra evangelierne. Han var et trist og sørgeligt fænomen som opstod af forfald, som fødtes af hedensk udmattelse.

Antikrist er den sunde søn af alt det dristige had som Livet i hemmelighed har næret ved sit eget frugtbare brøst under mere end tyve århundreders kristent herredømme.

Fordi historien vender tilbage.

Fordi evig tilbagevenden er den lov som styrer universet.

Det er verdens skæbne!

Det er aksen som livet drejer sig om!

For at opretholde sig selv.

For at gentage sig selv.

For at modsige sig selv.

For at forfølge sig selv.

For ikke at dø.

For livet er en bevægelse, en handling.

Continue reading →