I panoramaet af Stirner-studier er der på mange punkter tavshed – tavshed der, som det ofte er tilfældet, siger mere end ord. En sådan tavshed omgiver Stirners reflektioner over temaet mellemmenneskelige relationer, reflektioner som former en genuin samlivsteori. Som bekendt indeholder sektionen „Mit Samkvem” i „Den Eneste og Hans Ejendom” hans tanker om relationer. Stirner lagde stor vægt på beskrivelsen af de forhold som den Eneste opretholder med andre, hvilket den omfattende plads som han tilegner emnet også viser (det er faktisk det længste kapitel i bogen). Ikke desto mindre er „Mit Samkvem” formodentlig den mindst udforskede del af Stirners værk. Den er i hvert fald den mindst forståede; en misforståelse som Stirner allerede selv fremhævede i sit svar på Szeligas, Feuerbachs og Hess’ kritik af „Den Eneste og Hans Ejendom”.¹

Efter min mening indebærer en dybdegående granskning af spørgsmålet om relationer hos Stirner ikke blot at studere det som muligvis er den vigtigste del af hans tænkning, men også at konfrontere Stirners mest betydningsfulde temaer fra et anarkistisk perspektiv (et perspektiv som tydeligvis ikke udtømmer deres kompleksitet). „Mit Samkvem” indeholder hans beskrivelse af ejendom (og derfor kritikken af staten, af Proudhon og af kommunisterne), forslaget om at forenes i egoisternes forening (og derfor fordømmelsen af partiet, samfundet og i almenhed hierarkisk orden), og skelnen mellem oprør og revolution (og derfor forskellen på ødelæggelse og reformation af det bestående). Continue reading →