Utøjlet Frihed – Enzo Martucci

Utøjlet Frihed

Enzo Martucci

Stirner og Nietzche havde uden tvivl ret. Det er ikke sandt at min frihed slutter der hvor andres begynder. Det ligger i min friheds natur at den slutter der hvor min styrke tager slut. Hvis det frastøder mig at angribe mennesker eller hvis jeg finder det i modsætning til mine interesser at gøre så, så undgår jeg konflikt. Men hvis jeg tilskyndet af et instinkt, en følelse eller et behov langer ud efter mine medmennesker og møder ingen eller svag modstand, så bliver jeg den dominerende, overmennesket. Hvis i stedet de andre gør ihærdig modstand og slår igen, så er jeg tvunget til at stoppe og komme frem til en løsning. Medmindre jeg finder det passende at betale med mit liv for en umiddelbar tilfredsstillelse.

Det er er ubrugeligt at fortælle folk om forsagelse, moral, pligt, ærlighed. Det er dumt at ville forpligtige dem, i kristendommens eller menneskehedens navn, til ikke at træde hinanden over tæerne. I stedet fortæller man hver af dem: “Du er stærk. Hærd din vilje. Kompenser med alle midler for dine mangler. Beskyt din frihed. Forsvar den imod enhver som vil undertrykke dig.”

Og hvis hvert menneske ville følge dette råd, så ville tyranni blive umuligt. Jeg vil til og med modsætte mig den som er stærkere end mig selv. Hvis jeg ikke kan klare det alene så søger jeg mine venners hjælp. Hvis min styrke mangler erstatter jeg den med snuhed. Ligevægt vil opstå spontant af kontrasten. Continue reading →

Uden Mål – Zo d’Axa

Uden Mål

Zo d’Axa

“Et øjeblik,” siger folk, “hvad er deres mål?”

Og den velvillige spørgende undertrykker et spjæt ved at blive opmærksom på at der er unge mennesker som afviser det nuværende samfunds sædvaner, love og krav og dog ikke erklærer et program.

“Hvad håber de på?”

Hvis i det mindste disse nej-sigere uden trosbekendelse havde som undskyldning at være fanatikere. Og nej, tro ønsker ikke længere at være blind. De diskuterer, de begår fejltrin, de søger. En ynkværdig taktik! Disse forløbere i den sociale kamp, disse flagløse, er så afvigende at de ikke erklærer at have formelen på universalmiddelet, det eneste ene! Mangin havde mere forstand… Continue reading →

Ikonoklaster, Fremad

ikonoklast1

Historie, materialisme, monisme, positivisme og alle denne verdens ismer er gamle og rustede redskaber som jeg ikke længere behøver eller bekymrer mig om. Mit princip er livet og mit mål er døden. Jeg ønsker at leve mit liv inderligt og omfavne min død tragisk.

Du venter på revolutionen? Lad det være så! Min egen begyndte for længe siden! Når du er klar (gud, hvilken endeløs venten!) har jeg ikke noget imod at følges med dig et stykke tid. Men når du standser, så fortsætter jeg på min vej imod den vældige og ædle erobring af intetheden!

Ethvert samfund som i bygger vil have sine grænser. Og uden for ethvert samfunds grænser vil der vandre ustyrlige og heroiske vagabonder med sine vilde og jomfruelige tanker – de som ikke kan leve uden at altid planlægge nye og skrækkelige udbrud af oprør! Jeg skal være iblandt dem!

Og efter mig, som før mig, vil der være dem som siger til sine kammerater: “Så stol på jer selv fremfor jeres guder og idoler. Find det som er gemt i jer og bring det frem i lyset; vis jer selv!”

Fordi hver person som søgende sit eget inderste udvinder det som på mystisk vis gemtes derinde, er en skygge som formørker hvilket som helst samfund som kan eksistere under solen!

Alle samfund skælver når det hånlige aristokrati af vagabonder, utilnærmelige, unikke enere, herskere over idealet og erobrere af intetheden beslutsomt rykker frem. Så, kom nu, ikonoklaster, fremad!

Den ildevarslende himmel vokser sig allerede mørk og stille!

Renzo Novatore

Ord, Rettigheder og Politiet – Massimo Passamani

Ord, Rettigheder og Politiet

af

Massimo Passamani

Retten til ytringsfrihed er en løgn. For det første fordi den er en rettighed, og som sådan kan den kun forstærke magten hos dem der har autoritet til at bevillige eller anerkende den (hvilket er det samme). For det andet fordi den bliver sat i kraft når muligheden for at samtale, at sige noget til nogen som er i stand til at forstå, ikke længere eksisterer. Med andre ord opstår den bagefter, når den tilstand som den prøver at beskytte allerede er undertrykt. For det tredje fordi den er separeret fra den praktiske mulighed for handling, og derfor kun er en abstraktion som tjener andre abstraktioner. Frataget den ilt som kun relationer og konfrontationer, og dermed kommunikation og eksperimenteren, sikrer dem, forbliver ideer kraftesløse, gispende efter luft på kysten af meninger som snakker om alt og intet ændrer. Jeg vil gerne udtrykke nogle tanker om dette sidste aspekt. Continue reading →

Ferguson skyder tilbage

Ved en mindehøjtidelighed på årsdagen for politiets mord på Michael Brown skød folk fra demonstrationen mod politiet.

Ifølge politiet er to demonstranter ramt af skud og indlagt på hospitalet.

Den ene skal have skudt mod nogle civilklædte betjente, og blev selv ramt da de skød tilbage. Hans tilstand er kritisk.

Den anden blev jagtet af politiet og ramt af skud. Han er uden for livsfare.

Mordet på Michael Brown udløste voldsomme opløb for et år siden.

Mordet på Michael Brown udløste voldsomme opløb for et år siden.

Demonstranterne skal have råbt:” Vi er klar til hvad? Vi er klar til krig!”