Tag Archives: Renzo Novatore

Renzo Novatore: Biografisk Skitse – W. Landstreicher

renzo_novatore Renzo Novatore var pseudonym for den italienske anarkist Abele Rizieri Ferrari som fødtes den 12. maj 1890 i Arcola (en landsby i La Spezia) i en fattig bondefamilie. Eftersom han nægtede at indordne sig under skolens disciplin forlod han skolen efter få måneder og vendte aldrig tilbage. Selv om hans far tvang ham til at arbejde på gården, ledte hans stærke vilje og tørst efter viden ham til at blive en selvlært poet og filosof. Han udforskede disse emner uden for de grænser som sattes af skolesystemet og læste allerede som ung Stirner, Nietzsche, Wilde, Ibsen, Baudelaire, Schopenauer og mange andre med et kritisk sind.

Fra 1908 og frem så han sig selv som anarkist. I 1910 blev han anklaget for at have sat ild på en lokal kirke og sad tre måneder i fængsel. Året efter var han på flugt i flere måneder fordi politiet eftersøgte ham for tyveri og røveri. Den 30. september 1911 blev han arresteret for vandalisme. I 1914 begyndte han at skrive for anarkistiske blade. Han blev indkaldt til hæren under første verdenskrig, men deserterede fra sit regiment den 26. april 1918 og blev den 31. oktober dømt af en krigsret til døden for desertering og højforræderi. Han forlod sin landsby og gik under jorden mens han fortsatte med at udbrede det væbnede oprør mod staten. Continue reading →

Mod Det Kreative Intet, Kpt. I – Renzo Novatore

Vores epoke er dekadencens epoke. Den bourgeoisi-kristne-plebejiske civilisation havnede for længe siden i sin evolutionære blindgyde.

Demokratiet er her!

Men under den demokratiske civilisations falske pragt er højere spirituelle værdier faldet, knuste.

Viljestærk styrke, barbarisk individualitet, fri kunst, heroisme, geni og poesi er blevet foragtet, hånet og bagtalt. Continue reading →

Brændstof nr. 3

dynamite Oversættelser lavet fra januar til marts er nu samlet i pamfletten Brændstof nr. 3.

Fra introduktionen: ”Alle mennesker er perfekte i sig selv. Alt hvad de mangler er sin perfektions heltemod,” skriver Renzo Novatore i Anarkistisk Individualisme i den Sociale Revolution, og det har vi valgt som bagsidecitat for Brændstof nr. 3, fordi det udtrykker en simpel men radikal sandhed: Du er allerede et fuldkomment menneske! Alt hvad du behøver er modet til at være dig selv. Du behøver ikke pålægge dig selv nogle ideologiske og moralske pligter eller fratage dig selv din nydelse og forbyde dine begær for at blive komplet, sådan som alle religiøse og politiske evangelister ellers påstår. Alle de som siger at du bør ændre dig, at dit udseende er forkert, at dine ideer er dumme, at dine handlinger er fejlslagne og at du bør ofre din individualitet på idealets slimede alter, tager fejl, for kun du kender dig selv og kan bedømme dit livs helhed. Har du modet til at handle i overensstemmelse med dine følelser og ideer, når de går imod samfundets love og regler såvel som når de går imod den vedtagne moral, selv hvis den kalder sig revolutionær og anarkistisk? Svaret på dette spørgsmål findes kun i dit inderste og kun du selv kan stille spørgsmålet og svare oprigtigt, hvis du tør. Som Novatore skriver i Individualisme og Oprør:

”Retten til at dømme mig nægter jeg alle dem som ikke forstår mine længslers røst, mine trængslers råb, min ånds baner, mit sinds sorg, mine ideers begejstring og min tankes kvaler. Men kun jeg forstår alt dette. Vil du dømme mig? I orden! Men du vil aldrig dømme mit virkelige jeg. I stedet vil du dømme det ”mig” som du selv har opfundet. Når du tror at du har fået fingrene i mig for at knuse mig, så er jeg der borte, leende i det fjerne.”

Anarkistisk Individualisme i den Sociale Revolution – Renzo Novatore

Den anarkistiske individualisme som vi forstår den – og jeg siger vi fordi en væsentlig håndfuld venner er af samme mening som jeg – er fjendtlig imod enhver skole og ethvert parti, hver eneste kirkelige og dogmatiske moral, så vel som alle mere eller mindre akademiske tåbeligheder. Alle former for disciplin, regler og pedanteri er frastødende for vores vagabondiske og oprørske hvileløsheds oprigtige ædelhed! Continue reading →

Brændstof nr. 2

“Ideer er blot redskaber som individet kan anvende for sin egen frigørelse, men de kan lige så gerne blive nye fængsler, identiteter, som individet bøjer sig under. Vi har lige så lidt brug for en insurrektionær ideologi som vi har for den forstenede vensterfløjsanarkisme som slæber sig mod sin egen grav. For den som er bevidst om sin egen individualitet og er parat til at fundere over og sætte i handling en virkelig bane imod frihed kan ideerne, i stedet for at være ideologiske fængsler, være brændstof som sporer mod endnu uopnåede mål.”

Pamflet: Brændstof nr. 2

Læs på skærmen: Brændstof nr. 2

Individualisme og Oprør – Renzo Novatore

Der er visse som hævder at mennesket af naturen er et socialt væsen. Andre hævder at mennesket af naturen er anti-socialt.

Jeg må indrømme at jeg aldrig har kunnet forstå hvad de egentlig mener med “menneskets natur,” men jeg har forstået at begge sider tager fejl, eftersom mennesket er socialt og anti-socialt på samme tid.

Behov, trang, hengivenhed, kærlighed og sympati er de elementer som skubber ham i retning af selskabelighed og forening.

Længslen efter uafhængighed og begæret efter frihed skubber hende i retning af ensomhed og individualisme. Men samtidigt som individualismen fungerer og realiseres imod samfundet forsvarer samfundet sig imod dens angreb. Krigen mellem “samfundsisme” og “individualisme” er på den måde en krig som er frugtbar med vitalitet og energi. Men selvom individet er nødvendigt for samfundet, så er samfundet til gengæld nødvendigt for ham. Continue reading →

Brændstof nr. 1

Oversættelser lavet af BPB fra august til oktober 2015 er nu samlet i en pamflet som er lige til at printe ud.

Brændstof nr. 1

“Disse tekster er interessante fordi de fremhæver individet som det grundlæggende element i anarkismen og fordi de blasfemisk og uforfærdet angriber al moral og alle begrænsninger. De påpeger at individet kæmper for sin egen skyld og at al venten kun forlænger slavetilstanden. Oprøret er her og nu for den som gør sit liv til sit eget. Det er ideer som vi gerne vil (gen)introducere i den danske anarkistiske debat og praksis.”

Flere samlinger kommer efterhånden som vi oversætter nyt materiale.

Renzo Novatore – Enzo Martucci

Min sjæl er et ugudeligt tempel

hvori syndens og forbrydelsens klokker,

nydelsessygt og perverst,

højlydt genlyder af oprør og fortvivlelse.

Disse ord, skrevet i 1920, giver os et glimt af Renzo Novatores Prometheuske væsen.

Novatore var det frie livs poet. Ude af stand til at tolerere nogen lænke eller begrænsning, ville han følge enhver impuls som opstod i ham. Han ønskede at forstå alt og opleve alle følelser – dem som ledte til afgrunden og dem som ledte til stjernerne – og ved sin død forsvinde ind i intetheden, efter at have levet intenst og heroisk for at opnå sin fulde styrke som et fuldstændigt menneske. Continue reading →

I Fantomernes Rige – Renzo Novatore

I Fantomernes Rige

Renzo Novatore

”Der eksisterede intet andet end Skønhed og Styrke, men de brutale og de svage opfandt Retfærdighed for at bringe sig selv i ligevægt.” – Raffaele Valente

Jeg troede at det var en ond drøm, men i stedet er det den blodige virkelighed.

Jeg er belejret og trængt ind imellem en dobbelt cirkel af de besatte og de gale.

Verden er en pestbefængt kirke, grådig og ækel, hvor alle har et idol at tilbede som en fetich og et alter hvorpå de ofrer sig selv.

Også de som antændte det ikonoklastiske bål for at brænde korset hvorpå menneske-guden var naglet, har stadig ikke forstået hverken livets kald eller Frihedens sus. Continue reading →

Ikonoklaster, Fremad

ikonoklast1

Historie, materialisme, monisme, positivisme og alle denne verdens ismer er gamle og rustede redskaber som jeg ikke længere behøver eller bekymrer mig om. Mit princip er livet og mit mål er døden. Jeg ønsker at leve mit liv inderligt og omfavne min død tragisk.

Du venter på revolutionen? Lad det være så! Min egen begyndte for længe siden! Når du er klar (gud, hvilken endeløs venten!) har jeg ikke noget imod at følges med dig et stykke tid. Men når du standser, så fortsætter jeg på min vej imod den vældige og ædle erobring af intetheden!

Ethvert samfund som i bygger vil have sine grænser. Og uden for ethvert samfunds grænser vil der vandre ustyrlige og heroiske vagabonder med sine vilde og jomfruelige tanker – de som ikke kan leve uden at altid planlægge nye og skrækkelige udbrud af oprør! Jeg skal være iblandt dem!

Og efter mig, som før mig, vil der være dem som siger til sine kammerater: “Så stol på jer selv fremfor jeres guder og idoler. Find det som er gemt i jer og bring det frem i lyset; vis jer selv!”

Fordi hver person som søgende sit eget inderste udvinder det som på mystisk vis gemtes derinde, er en skygge som formørker hvilket som helst samfund som kan eksistere under solen!

Alle samfund skælver når det hånlige aristokrati af vagabonder, utilnærmelige, unikke enere, herskere over idealet og erobrere af intetheden beslutsomt rykker frem. Så, kom nu, ikonoklaster, fremad!

Den ildevarslende himmel vokser sig allerede mørk og stille!

Renzo Novatore