Tag Archives: Zo d’Axa

Brændstof nr. 3

dynamiteOversættelser lavet fra januar til marts er nu samlet i pamfletten Brændstof nr. 3.

Fra introduktionen: ”Alle mennesker er perfekte i sig selv. Alt hvad de mangler er sin perfektions heltemod,” skriver Renzo Novatore i Anarkistisk Individualisme i den Sociale Revolution, og det har vi valgt som bagsidecitat for Brændstof nr. 3, fordi det udtrykker en simpel men radikal sandhed: Du er allerede et fuldkomment menneske! Alt hvad du behøver er modet til at være dig selv. Du behøver ikke pålægge dig selv nogle ideologiske og moralske pligter eller fratage dig selv din nydelse og forbyde dine begær for at blive komplet, sådan som alle religiøse og politiske evangelister ellers påstår. Alle de som siger at du bør ændre dig, at dit udseende er forkert, at dine ideer er dumme, at dine handlinger er fejlslagne og at du bør ofre din individualitet på idealets slimede alter, tager fejl, for kun du kender dig selv og kan bedømme dit livs helhed. Har du modet til at handle i overensstemmelse med dine følelser og ideer, når de går imod samfundets love og regler såvel som når de går imod den vedtagne moral, selv hvis den kalder sig revolutionær og anarkistisk? Svaret på dette spørgsmål findes kun i dit inderste og kun du selv kan stille spørgsmålet og svare oprigtigt, hvis du tør. Som Novatore skriver i Individualisme og Oprør:

”Retten til at dømme mig nægter jeg alle dem som ikke forstår mine længslers røst, mine trængslers råb, min ånds baner, mit sinds sorg, mine ideers begejstring og min tankes kvaler. Men kun jeg forstår alt dette. Vil du dømme mig? I orden! Men du vil aldrig dømme mit virkelige jeg. I stedet vil du dømme det ”mig” som du selv har opfundet. Når du tror at du har fået fingrene i mig for at knuse mig, så er jeg der borte, leende i det fjerne.”

Et Sikkert Middel Til Øjeblikkelig Glæde: Ødelæg Lidenskabeligt – Zo d’Axa

destructionBørsen, Retfærdighedens Palads og Deputeretkammeret er nogle bygninger som der er blevet talt meget om i de sidste par dage. Disse tre bygninger var i allerhøjeste grad truet af tre unge mænd som heldigvis blev stoppet i sidste øjeblik.

Intet kan gemmes for messieurs journalister; de afslørede den tredobbelte sammensværgelse og deres kollegaer på politistationen pågreb øjeblikkeligt de sammensvorne.

Endnu en gang har pressens og politiets mænd fortjent taknemmeligheden fra den del af befolkningen som endnu ikke har sans for ruinerede paladsers pittoreske charme og den mærkelige skønhed ved sammenstyrtede bygninger. Continue reading

Brændstof nr. 2

rope“Ideer er blot redskaber som individet kan anvende for sin egen frigørelse, men de kan lige så gerne blive nye fængsler, identiteter, som individet bøjer sig under. Vi har lige så lidt brug for en insurrektionær ideologi som vi har for den forstenede vensterfløjsanarkisme som slæber sig mod sin egen grav. For den som er bevidst om sin egen individualitet og er parat til at fundere over og sætte i handling en virkelig bane imod frihed kan ideerne, i stedet for at være ideologiske fængsler, være brændstof som sporer mod endnu uopnåede mål.”

Pamflet: Brændstof nr. 2

Læs på skærmen: Brændstof nr. 2

Brændstof nr. 1

Oversættelser lavet af BPB fra august til oktober 2015 er nu samlet i en pamflet som er lige til at printe ud.

Brændstof nr. 1

“Disse tekster er interessante fordi de fremhæver individet som det grundlæggende element i anarkismen og fordi de blasfemisk og uforfærdet angriber al moral og alle begrænsninger. De påpeger at individet kæmper for sin egen skyld og at al venten kun forlænger slavetilstanden. Oprøret er her og nu for den som gør sit liv til sit eget. Det er ideer som vi gerne vil (gen)introducere i den danske anarkistiske debat og praksis.”

Flere samlinger kommer efterhånden som vi oversætter nyt materiale.

Den Ærlige Arbejder – Zo d’Axa

Det er den forunderlige opfedning af de udnyttede masser som skaber udnytternes logisk tiltagende ambitioner.

Minernes, kullets og guldets konger har ingen grund til at bekymre sig. Deres autoritet velsignes af deres livegnes opgivenhed. De behøver ikke længere påstå at deres magt er givet af Gud, den dekorative vittighed: deres suverænitet legitimeres med folkets godkendelse. Arbejdernes folkevilje, bestående af patriotisk troskab, retoriske floskler eller stille accept, sikrer chefernes indflydelse og borgerskabets herredømme.

Vi kan identificere ophavsmanden til dette værk.

Om det så er i minen eller på fabrikken, så har den Ærlige Arbejder, det får, givet hjorden skab. Continue reading

Uden Mål – Zo d’Axa

Uden Mål

Zo d’Axa

“Et øjeblik,” siger folk, “hvad er deres mål?”

Og den velvillige spørgende undertrykker et spjæt ved at blive opmærksom på at der er unge mennesker som afviser det nuværende samfunds sædvaner, love og krav og dog ikke erklærer et program.

“Hvad håber de på?”

Hvis i det mindste disse nej-sigere uden trosbekendelse havde som undskyldning at være fanatikere. Og nej, tro ønsker ikke længere at være blind. De diskuterer, de begår fejltrin, de søger. En ynkværdig taktik! Disse forløbere i den sociale kamp, disse flagløse, er så afvigende at de ikke erklærer at have formelen på universalmiddelet, det eneste ene! Mangin havde mere forstand… Continue reading