Brændstof nr. 2

“Ideer er blot redskaber som individet kan anvende for sin egen frigørelse, men de kan lige så gerne blive nye fængsler, identiteter, som individet bøjer sig under. Vi har lige så lidt brug for en insurrektionær ideologi som vi har for den forstenede vensterfløjsanarkisme som slæber sig mod sin egen grav. For den som er bevidst om sin egen individualitet og er parat til at fundere over og sætte i handling en virkelig bane imod frihed kan ideerne, i stedet for at være ideologiske fængsler, være brændstof som sporer mod endnu uopnåede mål.”

Pamflet: Brændstof nr. 2

Læs på skærmen: Brændstof nr. 2

Individualisme og Oprør – Renzo Novatore

Der er visse som hævder at mennesket af naturen er et socialt væsen. Andre hævder at mennesket af naturen er anti-socialt.

Jeg må indrømme at jeg aldrig har kunnet forstå hvad de egentlig mener med “menneskets natur,” men jeg har forstået at begge sider tager fejl, eftersom mennesket er socialt og anti-socialt på samme tid.

Behov, trang, hengivenhed, kærlighed og sympati er de elementer som skubber ham i retning af selskabelighed og forening.

Længslen efter uafhængighed og begæret efter frihed skubber hende i retning af ensomhed og individualisme. Men samtidigt som individualismen fungerer og realiseres imod samfundet forsvarer samfundet sig imod dens angreb. Krigen mellem “samfundsisme” og “individualisme” er på den måde en krig som er frugtbar med vitalitet og energi. Men selvom individet er nødvendigt for samfundet, så er samfundet til gengæld nødvendigt for ham. Continue reading →

Den Anarkistiske Spænding

The Anarchist Tension af Alfredo M. Bonanno findes nu som pamflet på dansk.

Pamflet: Den Anarkistiske Spænding

Læs på skærmen: Den Anarkistiske Spænding

“Anarkisme er ikke et begreb der kan låses fast i et ord, som på en gravsten. Det er ikke en politisk teori. Det er en måde at forstå livet på, og livet, hvilken alder vi end har, om vi er gamle eller børn, er ikke noget definitivt: det er noget vi må vove dag efter dag. Når vi vågner om morgenen og sætter fødderne på gulvet må vi have en god grund til at stå op, hvis ikke kan det være lige meget om vi er anarkister eller ej, så kan vi lige så godt blive i sengen og sove. Og for at have en god grund må vi have en ide om hvad vi har tænkt os at gøre, fordi at for anarkismen, for anarkisten, er der ikke forskel på hvad vi gør og hvad vi tænker, men der er en vedvarende forvandling fra teori til handling og fra handling til teori.”

Krig på Kniven

At Daggers Drawn er nu oversat til dansk.

Pamflet: Krig på Kniven

Læs på skærmen: Krig på Kniven

“På den ene side findes det bestående med sine vaner og garantier. Og af garantier, den samfundsgift, kan man dø.

På den anden side findes oprøret, det ukendte som bryder ind i alles liv. Den mulige begyndelse på en umådeholden form for frihed.”

Brændstof nr. 1

Oversættelser lavet af BPB fra august til oktober 2015 er nu samlet i en pamflet som er lige til at printe ud.

Brændstof nr. 1

“Disse tekster er interessante fordi de fremhæver individet som det grundlæggende element i anarkismen og fordi de blasfemisk og uforfærdet angriber al moral og alle begrænsninger. De påpeger at individet kæmper for sin egen skyld og at al venten kun forlænger slavetilstanden. Oprøret er her og nu for den som gør sit liv til sit eget. Det er ideer som vi gerne vil (gen)introducere i den danske anarkistiske debat og praksis.”

Flere samlinger kommer efterhånden som vi oversætter nyt materiale.

Sikkerhedskultur og Ekspansiv Livsførelse – Wolfi Landstreicher

Livet i dag er alt for småt. Det er tvunget ind i roller og forhold som reproducerer den bestående samfundsorden, det fokuserer på det ubetydelige, på det som kan måles, prissættes, købes og sælges. Butiksejernes og sikkerhedsvagternes fattige eksistens trænger ind overalt, og det virkelige liv, det ubundne liv, livet uden andre grænser end vor egen formåen, eksisterer kun i oprøret imod dette samfund. Derfor bevæges de af os som ønsker en ubunden eksistens, livet levet i fulde drag, til handling, til at angribe de institutioner som tvinger os til at leve så ubetydelige liv. Continue reading →

Krig på Kniven – Kapitel IX

Bed os ikke om formularen som skal åbne verdener for dig med en enkelt stavelse som en tør grens knæk. I dag kan vi kun sige hvad vi ikke er, hvad vi ikke vil. – E. Montale

Livet kan ikke bare være noget man klamrer sig til. Den tanke løber gennem hovedet på alle mindst en gang. Vi har en mulighed som gør os friere end guderne: vi kan sige stop. Det er en ide som bør nydes helt indtil det er slut. Intet og ingen forpligter os til at leve. Ikke engang døden. Af den grund er livet en tabula rasa, en tavle hvorpå intet er skrevet, og indeholder dermed alle mulige ord. Med sådan en frihed kan vi ikke leve som slaver. Slaveriet er for dem som er dømt til at leve, dem som har forpligtiget sig til evigheden, ikke for os. For os findes det ukendte – sfærer at vove sig ind i, uudforskede tanker, garantier som sprænges, fremmede at give livets gave. Den ukendte verden hvor ens overskydende kærlighed til sig selv måske endelig kan gives bort. Også fare. Faren for brutalitet og frygt. Faren for endelig at stå til ansigt med mal de vivre. Alt dette møder den som beslutter at kvitte arbejdet med at eksistere. Continue reading →

Krig på Kniven – Kapitel VIII

Det er let at ramme en fugl som flyver i en lige linje. – B. Gracian

At forandre vores liv øjeblikkeligt er ikke alene vores lidenskab, det er også kriteriet for vores søgen efter medskyldige. Det samme gælder for hvad man kan kalde et behov for sammenhæng. Viljen til at leve sine ideer og skabe en teori med udgangspunkt i sit eget liv er ikke en søgen efter det eksemplariske, eller den hierarkiske og paternalistiske side af samme mønt. Det er afvisningen af al ideologi, også nydelsens. Vi adskiller os fra dem som er tilfredse med de steder som de skaber – og beskytter – for sig selv i dette samfund, før vi overhovedet begynder at tænke over det, simpelthen ved den måde som vi føler vores eksistens på. Men vi føler os lige så fjernt fra dem som vil forlade dagligdagens normalitet og sætter sin lid til illegale kamporganisationers mytologi, og derved låser sig selv ind i andre bure. Ingen rolle, lige meget hvor risikabel den er i forhold til loven, kan erstatte den virkelige forandring af forholdene. Der er ingen genvej, intet øjeblikkelig spring til et andet sted. Revolutionen er ikke en krig. Continue reading →

Sorgens Føderation – Bruno Filippi

Jeg samler alverdens lidelse sammen. Hvem som helst, som har en gemt orm gnavende inden i ham, som går i sorg for idealet, som ler hånligt af sindets ruiner, må komme. Jeg behøver lade min sorg blive et skybrud, en storm; jeg behøver høre lidelsens skrig og fortvivlelsens klage.

For der er latter i verden, og jeg kan ikke holde ud at høre på latter.

Brødre i lænkerne, kammerater i lidelsen, slaget er nær. Snart vil vi igangsætte vort angreb, berusede af hævn; fjenden vil flygte, for Sorgens Føderation er forfærdelig. Continue reading →

Den Ærlige Arbejder – Zo d’Axa

Det er den forunderlige opfedning af de udnyttede masser som skaber udnytternes logisk tiltagende ambitioner.

Minernes, kullets og guldets konger har ingen grund til at bekymre sig. Deres autoritet velsignes af deres livegnes opgivenhed. De behøver ikke længere påstå at deres magt er givet af Gud, den dekorative vittighed: deres suverænitet legitimeres med folkets godkendelse. Arbejdernes folkevilje, bestående af patriotisk troskab, retoriske floskler eller stille accept, sikrer chefernes indflydelse og borgerskabets herredømme.

Vi kan identificere ophavsmanden til dette værk.

Om det så er i minen eller på fabrikken, så har den Ærlige Arbejder, det får, givet hjorden skab. Continue reading →