Category Archives: Bibliotek

Renzo Novatore – Enzo Martucci

Min sjæl er et ugudeligt tempel

hvori syndens og forbrydelsens klokker,

nydelsessygt og perverst,

højlydt genlyder af oprør og fortvivlelse.

Disse ord, skrevet i 1920, giver os et glimt af Renzo Novatores Prometheuske væsen.

Novatore var det frie livs poet. Ude af stand til at tolerere nogen lænke eller begrænsning, ville han følge enhver impuls som opstod i ham. Han ønskede at forstå alt og opleve alle følelser – dem som ledte til afgrunden og dem som ledte til stjernerne – og ved sin død forsvinde ind i intetheden, efter at have levet intenst og heroisk for at opnå sin fulde styrke som et fuldstændigt menneske. Continue reading →

Kroppen og Oprør – Massimo Passamani

Hele den vestlige civilisations historie kan læses som et systematisk forsøg på at ekskludere og isolere kroppen. Siden Platon er den på forskellige tidspunkter blevet set som en tåbelighed at kontrollere, en impuls at undertrykke, en arbejdskraft at organisere eller noget ubevidst at psykoanalysere.

Den platoniske adskillelse af krop og sind, en adskillelse som udføres til fuldstændig fordel for sidstnævnte (“kroppen er sjælens gravkammer”), ledsager til og med tankens tilsyneladende mest radikale udtryk. Continue reading →

Krig på Kniven – Kapitel V

Det er en aksiomatisk, selvindlysende sandhed at revolutionen ikke kan udføres før der findes tilstrækkelige kræfter. Men det er en historisk sandhed, at de kræfter som forårsager evolutionen og sociale revolutioner ikke kan udregnes ved hjælp af meningsmålinger. –Malatesta

Det er ude af mode at tro at samfundsforandring stadig er mulig. Det siges at ‘masserne’ er i en dyb trance og fuldstændigt indpassede under de sociale normer. Fra en sådan påstand kan vi konkludere mindst to ting. At oprør er umuligt eller at det kun er muligt i små grupper. Det leder enten til en åbenlyst institutionel diskurs (nødvendigheden af valg, lovlig magtovertagelse, etc.) eller til en som foretrækker reformer i samfundet (selvorganisering i fagforeninger, kamp for kollektive rettigheder, etc.). Den anden konklusion kan danne grundlaget for en klassisk avantgardistisk diskurs eller en antiautoritær linje som går ind for permanent agitation.

Her kan det påpeges at op igennem historien har ideer som tilsyneladende var i opposition til hinanden vist sig at dele samme rødder. Continue reading →

I Fantomernes Rige – Renzo Novatore

I Fantomernes Rige

Renzo Novatore

”Der eksisterede intet andet end Skønhed og Styrke, men de brutale og de svage opfandt Retfærdighed for at bringe sig selv i ligevægt.” – Raffaele Valente

Jeg troede at det var en ond drøm, men i stedet er det den blodige virkelighed.

Jeg er belejret og trængt ind imellem en dobbelt cirkel af de besatte og de gale.

Verden er en pestbefængt kirke, grådig og ækel, hvor alle har et idol at tilbede som en fetich og et alter hvorpå de ofrer sig selv.

Også de som antændte det ikonoklastiske bål for at brænde korset hvorpå menneske-guden var naglet, har stadig ikke forstået hverken livets kald eller Frihedens sus. Continue reading →

Krig På Kniven – Kapitel IV

daggerVi er nødt til at opgive alle modeller og studere vores muligheder. – E.A. Poe

Oprørets nødvendighed. Ikke i den forstand at det er noget uundgåeligt (en hændelse som er nødt til at finde sted før eller siden), men i den forstand at det er en konkret betingelse for det som er muligt. Nødvendigheden af det mulige. Penge er nødvendige i dette samfund. Alligevel er et liv uden penge en mulighed. For at opleve denne mulighed er det nødvendigt at ødelægge dette samfund. I dag oplever man kun det som er samfundsmæssigt nødvendigt. Continue reading →

Krig På Kniven – Kapitel III

Vrede tigre er visere end lydige heste. – W. Blake

Kun ved at afbryde forpligtigelserne til tid og det sociale rum vil det være muligt at forestille sig nye forhold og omgivelser. Den gamle filosof sagde at ens begær kun bygger på det man kender. Ønsker kan kun forandres hvis man ændrer det liv som producerer dem. Lad os udtrykke os tydeligt: oprør imod magtens organisering af tid og rum er en materiel og psykologisk nødvendighed. Continue reading →

Krig På Kniven – Kapitel II

DaggerDet er ved at gøre ting som behøves læres for at gøres, at du lærer dem – Aristoteles

Hemmeligheden er at virkelig begynde.

Den nuværende samfundsorden forsinker ikke alene enhver udøvelse af frihed, den forhindrer og korrumperer den også. Den eneste måde at lære hvad frihed er, er ved at eksperimentere med den, og for at gøre det så må du have den nødvendige tid og rum. Continue reading →

Krig På Kniven – Kapitel I

daggerHvem som helst kan slutte med at gå ubeslutsom rundt i uvidenhedens slaveri – og nægtende tomme ords trøst, møde livet med blottede tænder.

– C. Michelstaedter

Livet er ikke andet end en konstant søgen efter noget at holde fast i. Man står op om morgenen, bare for at nogle timer senere ligge i sengen igen – som en sørgelig pendler mellem mangel på begær og udmattelse. Tiden går, men det stimulerer os mindre og mindre. Vægten af vores samfundsansvar knækker os ikke længere, for vi har lært at fordele vægten. Vi lyder ordrer uden at besvære os med at sige ja. Døden sones ved at leve, skrev poeten fra en anden skyttegrav. Continue reading →

Hvad Vil Individualister? – Reveil De L’Eschlave

Hvad Vil Individualister?

Et manifest fra 1920

af Reveil De L’Eschlave gruppen i Paris

Individualist! Er et misforstået navn…

Man foretrækker næsten altid at forestille sig individualisten som et monster af egoisme og ondsindethed; at han er i besiddelse af alle fejl og mangler; at han ikke tænker på andet end sin personlige tilfredsstillelse og er parat til at til at udslette hele verden for at leve bedre.

Dette er ikke bare forkert, det er også dumt. Continue reading →

Teknologi og Klassekamp – Wolfi Landstreicher

Teknologi og Klassekamp

Wolfi Landstreicher

Den teknologiske udvikling indenfor de seneste 60 år – atomindustrien, kybernetik og relateret informationsteknik, bioteknologi og genmanipulation – har skabt fundamentale forandringer i det sociale landskab. Metoderne til udnyttelse og dominans har forandret sig, og af den grund er de gamle ideer om klassestrukturens og klassekampens natur ikke længere tilstrækkelige når det gælder om at forstå vores nuværende situation. Marxisternes og syndikalisternes arbejderisme kan ikke længere tænkes at have noget brugbart at byde på indenfor udviklingen af en revolutionær praksis. Men fuldstændigt at afvise konceptet om klasse er heller ikke nogen brugbar tilgang til denne situation, for ved at gøre dette mister man et vigtigt værktøj til at forstå den nuværende virkelighed og til at angribe den. Continue reading →