Vi er for unge, vi kan ikke vente længere. – En mur i Paris

Et oprørs styrke er social, ikke militær. Et alment oprør kan ikke vurderes på det væbnede sammenstød, men på i hvor høj grad økonomien lammes, på produktions- og distributionsstederne overtagelse, på den frie foræring som brænder al kalkulering og på deserteringen fra forpligtelser og samfundsroller. Kort sagt er det en omvæltning af livet. Ingen guerilla-gruppe, lige meget hvor effektiv den er, kan erstatte dette storslåede øjeblik af ødelæggelse og forvandling. Oprøret er en banalitet som kommer frem i lyset: ingen magt kan opretholde sig selv uden de underordnedes frivillige slaveri. Oprøret afslører bedre end noget andet, at det er de udnyttede selv som får udnyttelsens morderiske maskine til at fungere. Continue reading →

…poesi, …henregnes til Fantasien, som efter behag kan forene og adskille ting på ulovlig vis. – F. Bacon

Tænk dig en anden forståelse af styrke. Måske er det den nye poesi. Hvad er et oprør i bund og grund, om ikke en alment udbredt leg med illegale sammensætninger og adskillelser.

Revolutionær styrke er ikke en styrke som kan sammenlignes med magtens. Hvis det var tilfældet ville vi have tabt inden vi begyndte, fordi enhver forandring ville være begrænsningens evige tilbagevenden. Alt ville blive reduceret til en militær konflikt, fanernes dance macabre. Virkelige bevægelser undslipper det kvantitative tilbagespring. Continue reading →

Det er en aksiomatisk, selvindlysende sandhed at revolutionen ikke kan udføres før der findes tilstrækkelige kræfter. Men det er en historisk sandhed, at de kræfter som forårsager evolutionen og sociale revolutioner ikke kan udregnes ved hjælp af meningsmålinger. –Malatesta

Det er ude af mode at tro at samfundsforandring stadig er mulig. Det siges at ‘masserne’ er i en dyb trance og fuldstændigt indpassede under de sociale normer. Fra en sådan påstand kan vi konkludere mindst to ting. At oprør er umuligt eller at det kun er muligt i små grupper. Det leder enten til en åbenlyst institutionel diskurs (nødvendigheden af valg, lovlig magtovertagelse, etc.) eller til en som foretrækker reformer i samfundet (selvorganisering i fagforeninger, kamp for kollektive rettigheder, etc.). Den anden konklusion kan danne grundlaget for en klassisk avantgardistisk diskurs eller en antiautoritær linje som går ind for permanent agitation.

Her kan det påpeges at op igennem historien har ideer som tilsyneladende var i opposition til hinanden vist sig at dele samme rødder. Continue reading →

Vi er nødt til at opgive alle modeller og studere vores muligheder. – E.A. Poe

Oprørets nødvendighed. Ikke i den forstand at det er noget uundgåeligt (en hændelse som er nødt til at finde sted før eller siden), men i den forstand at det er en konkret betingelse for det som er muligt. Nødvendigheden af det mulige. Penge er nødvendige i dette samfund. Alligevel er et liv uden penge en mulighed. For at opleve denne mulighed er det nødvendigt at ødelægge dette samfund. I dag oplever man kun det som er samfundsmæssigt nødvendigt. Continue reading →