Category Archives: Oversættelser

Sorgens Føderation – Bruno Filippi

swallowJeg samler alverdens lidelse sammen. Hvem som helst, som har en gemt orm gnavende inden i ham, som går i sorg for idealet, som ler hånligt af sindets ruiner, må komme. Jeg behøver lade min sorg blive et skybrud, en storm; jeg behøver høre lidelsens skrig og fortvivlelsens klage.

For der er latter i verden, og jeg kan ikke holde ud at høre på latter.

Brødre i lænkerne, kammerater i lidelsen, slaget er nær. Snart vil vi igangsætte vort angreb, berusede af hævn; fjenden vil flygte, for Sorgens Føderation er forfærdelig. Continue reading →

Den Ærlige Arbejder – Zo d’Axa

Det er den forunderlige opfedning af de udnyttede masser som skaber udnytternes logisk tiltagende ambitioner.

Minernes, kullets og guldets konger har ingen grund til at bekymre sig. Deres autoritet velsignes af deres livegnes opgivenhed. De behøver ikke længere påstå at deres magt er givet af Gud, den dekorative vittighed: deres suverænitet legitimeres med folkets godkendelse. Arbejdernes folkevilje, bestående af patriotisk troskab, retoriske floskler eller stille accept, sikrer chefernes indflydelse og borgerskabets herredømme.

Vi kan identificere ophavsmanden til dette værk.

Om det så er i minen eller på fabrikken, så har den Ærlige Arbejder, det får, givet hjorden skab. Continue reading →

Krig på Kniven – Kapitel VII

Vi er for unge, vi kan ikke vente længere. – En mur i Paris

Et oprørs styrke er social, ikke militær. Et alment oprør kan ikke vurderes på det væbnede sammenstød, men på i hvor høj grad økonomien lammes, på produktions- og distributionsstederne overtagelse, på den frie foræring som brænder al kalkulering og på deserteringen fra forpligtelser og samfundsroller. Kort sagt er det en omvæltning af livet. Ingen guerilla-gruppe, lige meget hvor effektiv den er, kan erstatte dette storslåede øjeblik af ødelæggelse og forvandling. Oprøret er en banalitet som kommer frem i lyset: ingen magt kan opretholde sig selv uden de underordnedes frivillige slaveri. Oprøret afslører bedre end noget andet, at det er de udnyttede selv som får udnyttelsens morderiske maskine til at fungere. Continue reading →

Krig på Kniven – Kapitel VI

…poesi, …henregnes til Fantasien, som efter behag kan forene og adskille ting på ulovlig vis. – F. Bacon

Tænk dig en anden forståelse af styrke. Måske er det den nye poesi. Hvad er et oprør i bund og grund, om ikke en alment udbredt leg med illegale sammensætninger og adskillelser.

Revolutionær styrke er ikke en styrke som kan sammenlignes med magtens. Hvis det var tilfældet ville vi have tabt inden vi begyndte, fordi enhver forandring ville være begrænsningens evige tilbagevenden. Alt ville blive reduceret til en militær konflikt, fanernes dance macabre. Virkelige bevægelser undslipper det kvantitative tilbagespring. Continue reading →

Renzo Novatore – Enzo Martucci

Min sjæl er et ugudeligt tempel

hvori syndens og forbrydelsens klokker,

nydelsessygt og perverst,

højlydt genlyder af oprør og fortvivlelse.

Disse ord, skrevet i 1920, giver os et glimt af Renzo Novatores Prometheuske væsen.

Novatore var det frie livs poet. Ude af stand til at tolerere nogen lænke eller begrænsning, ville han følge enhver impuls som opstod i ham. Han ønskede at forstå alt og opleve alle følelser – dem som ledte til afgrunden og dem som ledte til stjernerne – og ved sin død forsvinde ind i intetheden, efter at have levet intenst og heroisk for at opnå sin fulde styrke som et fuldstændigt menneske. Continue reading →

Kroppen og Oprør – Massimo Passamani

Hele den vestlige civilisations historie kan læses som et systematisk forsøg på at ekskludere og isolere kroppen. Siden Platon er den på forskellige tidspunkter blevet set som en tåbelighed at kontrollere, en impuls at undertrykke, en arbejdskraft at organisere eller noget ubevidst at psykoanalysere.

Den platoniske adskillelse af krop og sind, en adskillelse som udføres til fuldstændig fordel for sidstnævnte (“kroppen er sjælens gravkammer”), ledsager til og med tankens tilsyneladende mest radikale udtryk. Continue reading →

Krig på Kniven – Kapitel V

Det er en aksiomatisk, selvindlysende sandhed at revolutionen ikke kan udføres før der findes tilstrækkelige kræfter. Men det er en historisk sandhed, at de kræfter som forårsager evolutionen og sociale revolutioner ikke kan udregnes ved hjælp af meningsmålinger. –Malatesta

Det er ude af mode at tro at samfundsforandring stadig er mulig. Det siges at ‘masserne’ er i en dyb trance og fuldstændigt indpassede under de sociale normer. Fra en sådan påstand kan vi konkludere mindst to ting. At oprør er umuligt eller at det kun er muligt i små grupper. Det leder enten til en åbenlyst institutionel diskurs (nødvendigheden af valg, lovlig magtovertagelse, etc.) eller til en som foretrækker reformer i samfundet (selvorganisering i fagforeninger, kamp for kollektive rettigheder, etc.). Den anden konklusion kan danne grundlaget for en klassisk avantgardistisk diskurs eller en antiautoritær linje som går ind for permanent agitation.

Her kan det påpeges at op igennem historien har ideer som tilsyneladende var i opposition til hinanden vist sig at dele samme rødder. Continue reading →

I Fantomernes Rige – Renzo Novatore

I Fantomernes Rige

Renzo Novatore

”Der eksisterede intet andet end Skønhed og Styrke, men de brutale og de svage opfandt Retfærdighed for at bringe sig selv i ligevægt.” – Raffaele Valente

Jeg troede at det var en ond drøm, men i stedet er det den blodige virkelighed.

Jeg er belejret og trængt ind imellem en dobbelt cirkel af de besatte og de gale.

Verden er en pestbefængt kirke, grådig og ækel, hvor alle har et idol at tilbede som en fetich og et alter hvorpå de ofrer sig selv.

Også de som antændte det ikonoklastiske bål for at brænde korset hvorpå menneske-guden var naglet, har stadig ikke forstået hverken livets kald eller Frihedens sus. Continue reading →

Krig På Kniven – Kapitel IV

daggerVi er nødt til at opgive alle modeller og studere vores muligheder. – E.A. Poe

Oprørets nødvendighed. Ikke i den forstand at det er noget uundgåeligt (en hændelse som er nødt til at finde sted før eller siden), men i den forstand at det er en konkret betingelse for det som er muligt. Nødvendigheden af det mulige. Penge er nødvendige i dette samfund. Alligevel er et liv uden penge en mulighed. For at opleve denne mulighed er det nødvendigt at ødelægge dette samfund. I dag oplever man kun det som er samfundsmæssigt nødvendigt. Continue reading →

Krig På Kniven – Kapitel III

Vrede tigre er visere end lydige heste. – W. Blake

Kun ved at afbryde forpligtigelserne til tid og det sociale rum vil det være muligt at forestille sig nye forhold og omgivelser. Den gamle filosof sagde at ens begær kun bygger på det man kender. Ønsker kan kun forandres hvis man ændrer det liv som producerer dem. Lad os udtrykke os tydeligt: oprør imod magtens organisering af tid og rum er en materiel og psykologisk nødvendighed. Continue reading →